Dagens programI dag 09:30-20
Brillebjørnen fra tågeskoven

Brillebjørnen fra tågeskoven

Få viden om hvorfor brillebjørnene spiller en vigtig rolle i tågeskoven, og lær mere om deres liv i trækronerne.

OBS: Vi forventer at kunne tilbyde dette forløb til efteråret.


Den første del af turen foregår i brillebjørnenes store udeanlæg. Her skal I på sporjagt og blive klogere på, hvordan man kan aflæse spor efter dyr i naturen. Bagefter skal I hjælpe dyrepasserne med at gemme brillebjørnenes mad. Turen afsluttes i brillebjørnestalden, hvor I vil komme helt tæt på bjørnene i deres indeområde.

Undervejs lærer I bl.a. om hvordan brillebjørnen adskiller sig fra andre bjørne, om brillebjørnens adfærd og om, hvorfor brillebjørnen som art er på tilbagegang i naturen. 


Fællesmål:

Natur/teknologi efter 4. klasse – Undersøgelse – Naturen lokalt og globalt
Eleven kan undersøge dyr og planters tilpasninger til naturen
Eleven har viden om dyr og planters levesteder og livsbetingelser

Natur/teknologi efter 4. klasse – Perspektivering – Naturen lokalt og globalt

Eleven kan fortælle om dyr og planters liv andre steder på jorden
Eleven har viden om naturområder

  

Natur/teknologi efter 6. klasse – Perspektivering – Natur og miljø

Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskers forvaltning af naturen lokalt og globalt
Eleven har viden om forskellige natursyn


Læringsmål:

Eleverne kan fortælle om brillebjørnens adfærd og levevis, og ved hvordan den adskiller sig fra andre bjørne.
Eleverne har erfaring med at aflæse dyrespor, og har forståelse for hvad der truer brillebjørnene i naturen.


Målgruppe:
Mellemtrin (3.-6. kl.)

Varighed:
75 min.

Tidsrum (i åbningssæson):
Kl. 9:00-10:15

Tid på året:
I åbningssæsonen (ca. april-oktober)


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.