Skoletjenesten er gratis, når entréen er betalt. I fanebladene til venstre kan du finde priser og informationer om besøg i skoletjenesten både i og uden for åbningssæsonen.
Hvis du har spørgsmål og/eller ønsker at bestille et besøg i skoletjenesten, er du velkommen til at ringe til Booking på tlf. +45 76 71 02 57 eller sende en mail.
Book undervisning
Skoletjenesten tager imod børn og unge i alle aldersgrupper. Når du vælger målgruppe i det første søgefelt, får du en visning af alle undervisningstilbud til denne aldersgruppe.
Vælger du fag i det næste søgefelt, kan du se de undervisningstilbud, der relaterer til det pågældende fag.
Har I særlige behov, kan vi tilpasse undervisningstilbuddene, så de passer til jer og det, I arbejder med.
I det sidste søgefelt kan du frit søge på ord, der relaterer til det, som du og din klasse er interesseret i. Det kan for eksempel være emner som ”Afrika” eller ”dinosaur”. Hvis du søger på ordet "kahoot" eller "undervisningsaktivitet", finder du aktiviteter I kan lave på egen hånd før eller efter besøget/undervisningen.
Se dissektionen af en hest, der senere skal fodres til løverne. Lær om de indre organer og bliv klogere på sammenhængen mellem livsstil og sundhed.
Da Darwin fremlagde teorien om arternes oprindelse og argumenterede for menneskets slægtskab med de store aber, blev han meget udskældt. Her kan du opleve, hvorfor han havde ret i sin teori.
Darwin beskrev særlige egenskaber hos dyr, som kan tæmmes. Det hører I om ved ulvene, hvor I skal lære om udviklingen fra ulv til hund. Ved gorillaerne erfarer I gennem undersøgelser, hvorfor Darwin havde ret i sin teori om, at mennesker og menneskeaber er beslægtede.
Få viden om hvordan dinosaurerne har levet og en forståelse for, at modellerne er lavet på baggrund af fossile fund og blot er en model af virkeligheden.
I GIVSKUD ZOO fodres løverne med hestekød. Se en dissektion af en hest og få de indre organer mellem hænderne, inden hesten bliver fodret til løverne.
Prøv at fodre og skovle møg ved de asiatiske elefanter. Det giver indblik i en dyrepassers arbejdsdag, og I får samtidig en masse spændende viden om elefanter fra både Afrika og Asien.
Få viden om hvorfor elefanter spiller en vigtig rolle i naturen, og lær mere om hvorfor det kan være svært at leve sammen med dem.
Mød lemurer, berberaber og gorillaer og hør om abernes evolution. Bliv også klogere på det tætte slægtskab mellem mennesker og menneskeaber.
I besøger lemurer, berberaber og gorillaer og får indblik i abernes evolution og udviklingen fra abe til menneske.
En dværgflodhesteunge ser aldrig sin far, mens en zebramangustunge altid er omgivet af en storfamilie. Lær om dyrenes levevis og familieforhold.
Få indblik i familielivet hos en ulveflok og bliv klogere på, hvordan hunde ligner ulve. Gennem en simpel observationsøvelse får I indblik i hunde- og ulveadfærd.
Kan man se forskel på tænderne fra et rovdyr og tænderne fra en planteæder? Kom tæt på farlige rovdyr og prøv selv at fodre geder eller kameler.
Hvor høj er giraffen, hvorfor har gorillaen en "tommetot" på fødderne og hvordan sniger løven sig gennem græsset, når den er på jagt? Leg med og lær om spændende dyr fra Afrika.
Aktiviteterne herunder er velegnede til specialklasser, men I er også velkomne til at benytte de øvrige undervisningstilbud, som passer til elevernes læringsniveau.
Løverne i GIVSKUD ZOO spiser hestekød. Lær om organernes funktioner, mens vi dissekerer en nyligt aflivet hest.
Næsehornet ligner en dinosaur, men er i virkeligheden et moderne og specialiseret dyr. Kom helt tæt på disse fantastiske kæmper.
Gorillaer er fascinerende dyr. Det er verdens største abe og en af vores nærmeste slægtninge. Hør om deres flokstuktur, levevis og om hvorfor de er truede i naturen.
Lær om økosystemerne "savanne" og "prærie" og mød nogle af de dyr, der lever på de store græsstepper.
Brug sanserne på jagt efter spor i løvernes område, bliv dus med begreber som territorium og camouflage og lær løven bedre at kende, når I står ansigt til ansigt med de store rovdyr i stalden.
På jagt efter kradsemærker og knoglerester i løvernes anlæg får I viden om Afrikas største rovdyr og deres levevilkår på savannen. Mens løverne kigger intenst på jer i stalden, lærer I blandt andet om forskellen mellem flugtsyn og jagtsyn.
Kom bag om virksomheden GIVSKUD ZOO og hør om parkens kommunikation og marketing.
Otto er et gult næsehorn med tre horn, men ligner et bredsnudet næsehorn fra Afrika. I GIVSKUD ZOO kan I lære de bredsnudede næsehorn at kende, når I kommer helt tæt på de tonstunge dyr i stalden.
Hvor skarpe er løvens klør, og hvor tung er en elefanttand? Find selv svarene og få ny viden om dyrene i GIVSKUD ZOO, når I undersøger spændende effekter fra eksotiske dyr. "Rør og spørg" kan være en god optakt til en tur rundt i parken.
Se dyrene i deres vinterpels og bliv klogere på, hvordan dyrene klarer sig, når kulden bider. Mærk forskel på flere typer af pels og se eksempler på, hvordan mennesket har lært af dyrene for selv at kunne holde varmen.
Kom tæt på truede dyrarter og få indblik i nogle af de interessekonflikter og problemstillinger, der er omkring dem.
Gå i dinosaurernes fodspor i tidsperioderne trias, jura og kridt og bliv klogere på, hvordan dinosaurerne levede.
Hvis du har forslag eller idéer til undervisning i emner eller fag, som du ikke finder her på siden, er du velkommen til at kontakte os og få en uformel snak om mulighederne. Ring til Booking på tlf.: +45 76 71 02 57.