Værelser og faciliteter
På vandrerhjemmet har vi dejlige værelser med plads til mellem 4 og 10 personer, de fleste med bad og toilet. Vores store spisesal og de forskellige stuer giver rig mulighed for hyggeligt samvær. Udenfor er der store græs-arealer, I kan boltre jer på. En væsentlig del af oplevelsen er desuden de eksotiske lyde fra dyrene i GIVSKUD ZOO.
Uden mad og drikke....
Vi tilbyder lejrskoleophold med overnatning, en stor, lækker morgenbuffet, madpakke-smøring ved morgenbordet samt sund og varieret aftensmad.
Muligheder i GIVSKUD ZOO
Når I køber en entrebillet til GIVSKUD ZOO, har I fri adgang til parken under hele jeres ophold. Er I minimum 20 elever, får I desuden gratis undervisning. I skal heller ikke snyde jer selv for en tur på de store topmoderne legepladser med tilbud til alle aldersgrupper.
I menuen til venstre kan I læse om undervisningsmulighederne.
Området omkring Givskud
Hærvejen ligger lige udenfor Givskud by i gå-afstand fra Danhostel Givskud Zoo. Her kan I få dejlige naturoplevelser i smuk midtjysk natur med hedeområder og hedemoser. I kan også få spændende historiske oplevelser. I cykel-afstand ligger både Jellinge-stenene og museet Kongernes Jelling samt Give Egnsmuseum, som er et aktivt historisk museum med mange arrangementer og undervisning specielt for børn.
Forslag til program
Vi har udformet et dokument lige til at downloade, hvor vi beskriver mulighederne og giver gode råd til planlægningsfasen. Se vejledning.
Bestilling af opholdet
Bestilling og planlægning af arrangementet skal ske ved henvendelse direkte til Danhostel Givskud Zoo. Vi træffes bedst mellem kl. 8.00 og 12.00 og igen fra kl. 16.00 - 18.00. Der er også mulighed for at sende en forespørgsel via Danhostels hjemmeside.
Kontakt os for nærmere information på tlf.: + 45 75 73 05 00 eller
Vi forsøger at svare tilbage samme dag.