I er velkomme til selv at medbringe mad, men I kan også vælge at bestille en af de lækre Bomaretter, som blot skal varmes over bål eller gasgrill. Medbragte madvarer kan opbevares i køleskabet i provianthytten.
Bestil skal senest en måned før opholdet, og husk at oplyse dit bookingnummer. Der skal bestilles samme menu til alle deltagere. Hvis I bestiller Bomaretter fra Jacobs Spisehus, står det klar til jer i køleskabet, når I skal bruge det.
Levering af købmandsvarer
Min Købmanden i Givskud leverer gerne dagligvarer til Bomaen. Find Min Købmandens kontaktoplysninger på www.minkøbmand.dk find butik og afgiv jeres bestilling en uge før jeres ophold. Så bliver maden leveret i Bomaen mellem kl. 12 og 13 i forbindelse med, at I flytter ind i lejren.
Bålplads og gasgrill
I kan tilberede mad på store grillriste over bålet i Bomaen eller på en overdækket gasgrill lige udenfor Bomaen. I provianthytten er der store pander og gryder, som sættes direkte på grillristene. I køkkentelte finder I også skeer, paletknive og andet køkkenudstyr.
Bålhygge
Om aftenen er det skønt at sidde rundt om lejrbålet og nyde stemningen, mens mørket falder på. Vores restaurant Jacobs Spisehus kan levere hyggelig bål-snack så som mariekiks og skumfiduser, pølsehorn og snobrødsdej. Der findes både snobrødspinde og popkorn-pander i lejren.
OBS! Alkohol accepteres ikke i forbindelse med en overnatning i Bomaen.