Åbent i dag: 10-17
Gorillaer er blandt de vilde dyr, der modtager støtte fra GIVSKUD ZOO.

Zoos støtter vilde dyr med millioner

21. november 2018
Zoologiske haver spiller en stor rolle i bevarelsen af dyrearter. Ikke alene arbejder de målrettet med stambogsprogrammer og truede arter – de sender også millioner af kroner til projekter rundt om i verden, som skal hjælpe med at beskytte dyrene i deres naturlige leveområder.

Over 470 millioner danske kroner. Så mange penge har zoologiske haver i løbet af de seneste 10-12 år sendt afsted til internationale projekter, der skal hjælpe dyr verden over. Beløbene er blevet registreret i en database hos EAZA (European Association of Zoos and Aquaria), som netop har opgjort, hvad 140 af deres medlemmer har doneret.

- Tallet er nok en del højere, end opgørelsen viser. Det er ikke nødvendigvis alle støtteprojekter, som de zoologiske haver får registreret i databasen, og derfor kan det være en underestimering af, hvad zoologiske haver har støttet med gennem de senere år, siger biolog i GIVSKUD ZOO, Kim Skalborg Simonsen.

Bidrag fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO bidrager også til hjælpearbejdet og har tilføjet projekter for  1,5 millioner kroner til databasen
De fleste af penge er gået til projekter i Cameroun, som blandt andet har til formål at beskytte gorillaer og oplyse lokalbefolkningen om vigtigheden ved at beskytte truede arter. Også projekter der har haft fokus på tapirer og kæmpeoddere i Sydamerika, røde pandaer i Nepal, løver i Afrika, sulawesimakakker, genudsættelse af przewalskiheste i Mongoliet og den asiatiske saola har modtaget støtte.

- Vi støtter projekterne fordi det er en klar del af vores formål at lave naturbevarelse. Det er så mange truede arter i verden, og det er enormt vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at bevare dem. Her i parken kan vi formilde til vores egne gæster. Det kan vi ikke i udlandet, men vi kan støtte projekter, der arbejder med formidling og naturbevarelse, siger Kim Skalborg Simonsen.

Zoologiske haver er med i front for at bevare arter
Ifølge biologen viser de store beløb til støttearbejdet, at zoologiske haver faktisk gør meget mere i naturen, end hvad mange mennesker måske går og tror.
Og også i fremtiden vil zoologiske haver gå forrest i kampen for dyrearterne, vurderer Kim Skalborg Simonsen:

- For det første ser verden ikke bedre og bedre ud dag for dag. Dyr og natur bliver presset, og arter trues. Så støtten til internationale projekter er enormt vigtig. Og flere og flere zoologiske haver bliver mere fokuserede på naturbevarelse og får øjnene op for, at det er nødvendigt at arbejde med naturbevaring, hvis vi skal beskytte arterne, forklarer Kim Skalborg Simonsen.

For det andet mener biologen, at der vil komme en udvikling i den måde zoologiske haver holder dyr og arbejder med avl.  

- I og med at der hele tiden bliver større og større fokus på at bevare arter, tror jeg, at vi fremover vil se, at zoologiske haver vil holde forholdsvis flere truede arter. Prioriteten vil simpelthen være at have en backup-population, og stambogsarbejdet med avl bliver også mere fokuseret på truede dyr. Så de zoologiske haver vil gå forrest med et godt eksempel, lyder det fra Kim Skalborg Simonsen og tilføjer :

- Og så vil de stadig sende økonomisk støtte til projekter i naturen. Det gør vi også i GIVSKUD ZOO.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.