Dagens programI dag lukket

Tre yakokser er ankommet

4. november 2019

Tre yakokser er ankommet

Flokken af yakokser i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er netop forøget med tre hunner. Udvidelsen af flokken skal sikre bedre mulighed for at få unger.


En stor transportbil med trailer er trillet ind i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA en tidlig morgen. Med sig har den parkens nye beboere; tre yakoksehunner på knap halvandet år. De kommer fra Kolmården Dyrepark i Sverige.
De skal sættes ind i et anlæg mellem områderne P2 og P3, hvor der går andre yakokser og æsler.

- I forvejen har vi kun en enkelt yakoksehun i anlægget. Så de tre nye hunner er et godt supplement og giver bedre mulighed for, at vi kan yngle med dem. De nye hunner er unge og endnu ikke kønsmodne, så de har ikke fået kalve endnu. Men vi håber, at de vil få unger med vores tyr, når de bliver større, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Rolig aflæsning og løbende introduktion
Aflæsningen fra trailer foregår i god ro og orden. Da porten bliver åbnet, står de tre hunner i åbningen og snuser lidt, inden de selv begiver sig ned fra traileren og ud i anlægget.
Æslerne og de to store yakokser betragter det hele, og da de nye hunner bevæger sig samlet ud i anlægget, kommer hannen og hunnen tættere på for at se de nyankomne.

- Ankomsten og mødet med de er gået rigtig godt. De tre nye har et roligt gemyt, og vores tyr var interesseret i dem fra start, siger Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- De fik sig lidt motion til at begynde med, og introduktionen foregik i løb, fordi tyren satte efter de nye hunner for at se dem an. Men der var ingen aggressioner eller voldsom adfærd – kun ren nysgerrighed.

Da de nye yakokser endnu ikke er kønsmodne, og da arten går drægtige i godt otte til ni måneder, forventer biologen ikke unger før om et par år.

- Men derefter håber vi på forøgelse af flokken. Det er en sårbar art, så den vil vi selvfølgelig gerne yngle med og styrke bestanden, siger biologen.

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.