Dagens programI dag 10-17

To kapivar-unger født

17. april 2015

To kapivar-unger født

Den 10. april blev to kapivar-unger født. Det betød, at dyrepasserne måtte ændre planer.

Den 10. april havde dyrepasserne i GIVSKUD ZOO egentlig planlagt at lukke vores kapivarer ud af vinterkvarteret. I løbet af vinteren har dyrene holdt til i stalden, hvorfra de har haft adgang til et mindre overdækket udendørs område. Nu hvor vejret er blevet varmere, var det blevet tid til at lukke dem ud på det store Sydamerika-område. Derfra har de adgang til stalden, hvor de kan søge ly på kolde eller våde dage.

Fra fire til seks
Dyrepasserne var imidlertid nødt til at ændre planer på dagen. De mødte nemlig på arbejde til en glædelig overraskelse: Inde i boksen var de fire kapivarer blevet til seks. De to nyfødte blev en del af en familiegruppe, der i forvejen består af forældrene og to unger fra september sidste år.
Dyrepasser Christina V. Kolbæk fortæller:
- Når vi kommer for at se til kapivarerne om morgenen, så ligger moren og de fire unger tæt sammen og putter. Med de to mindste tættest på mor. Hannen ligger som regel for sig selv lidt længere væk.

Fødsler året rundt
I naturen i Sydamerika yngler kapivaren hele året, så det er ikke usædvanligt med fødsler på forskellige årstider. De fleste parringer finder dog sted i maj inden regntiden, så ungerne bliver født i september og oktober. Hunnen er drægtig i ca. 5 måneder, så hun kan lige nå to kuld om året.

Græsæder
Navnet kapivar er et indiansk ord, der betyder "græssets herre". Det skyldes, at dyret i naturen græsser på land om morgenen og aftenen. I dagtimerne opholder den sig i floder og sumpe, uden for de fleste fjenders rækkevidde, og æder vandplanter. I GIVSKUD ZOO er der jo ingen fjender, så kapivarerne ses mest på land, men man kan også opleve dem i svømme i søen og forsvinde ned under vandoverfladen.   

Oplev ungerne
Da vejret stadig er lidt lunefuldt, og vi risikerer lave temperaturer om natten, blev den planlagte udlukning 10. april altså udskudt. De to små er nemlig mere sårbare over for kulde end deres ældre søskende og forældre. Det varer derfor lidt endnu, før den lille familie kan ses på safarituren.

Se videoen af de to nyfødte unger, deres mor og en af de ældre søskende: 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.