Åbent i dag: 10-17

Sonco og Tupa trives

30. april 2019
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nye brillebjørne har indtaget første del af det store udeanlæg og trives i de nye omgivelser.

Siden påske har det været muligt for gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA at se parkens to nye brillebjørne, brødrene Sonco og Tupa. Og der er masser at se på, for brødrene er meget aktive og trives i de nye omgivelser.

- De nyder at være ude, og de kommer godt rundt i anlægget i løbet af dagen. De bruger rigtig meget tid i bassinet, og de tumler rundt og leger. Og så bruger de lang tid på at holde øje med elefanterne og hjorteantiloperne, som går i det tilstødende anlæg, fortæller GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen.

Klatrer i træer
Udover at tumle på jorden og i bassinet øver bjørnebrødrene sig også i at klatre i anlæggets træer.

- Brillebjørne er en rigtig klatrebjørn, og det er vigtigt at tilbyde dem mulighed for at kunne udfolde sig naturligt. Derfor har vi opsat træer, som de kan klatre i. Træerne er ikke plantet med rod, så vi forventer, at træerne går ud, og at bjørnene ødelægger dem. Men dyrene skal have mulighed for at klatre, forklarer dyrlægen og tilføjer:

- I bjørnenes gamle anlæg i Storbritannien var der ikke træer, så de er ikke vant til at klatre i træer. Derfor var de lidt klodsede i starten, da de begyndte at klatre i træerne i deres nye anlæg, for de kunne ikke helt vurdere, hvilke grene der kunne bære dem. Men det går bedre nu.

På sigt er det også meningen, at der skal anlægges forskellige platforme, som bjørnene kan klatre op på. Det har de også i stalden.  

- Generelt virker det til, at bjørnene er faldet godt til. De har god appetit, de er aktive og de leger – og det er jo alt sammen gode tegn. Så vi er glade for at have fået bjørnene her til parken, og for at de trives, siger dyrlægen.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.