Dagens programI dag lukket

Safari Fodbold Cup ved GIVSKUD ZOO

22. september 2017

Safari Fodbold Cup ved GIVSKUD ZOO

Der plejer at blive fyldt godt op på legepladserne i GIVSKUD ZOO, når deltagerne ved stævnet Safari Fodbold Cup indtager parken. 

 

Op mod 1.000 børn og deres familier samles i Givskud til stort fodboldstævne, hvor socialt samvær og hygge er i centrum. Efter foldboldkampene går turen til GIVSKUD ZOO.

 

 


Søndag den 24. september bliver GIVSKUD ZOO fyldt med masser af unge fodboldentusiaster og deres familier. Det sker i forbindelse med, at DBU Jylland Region 3 holder stævnet Safari Fodbold Cup for 19. gang.
Op mod 1.000 piger og drenge mellem fem og 12 år deltager i stævnet og spiller kampe på Givskud Station ved GIVSKUD ZOO, Thyregod Stadion, Give Stadion og Gadbjerg Stadion.

Kampe og en tur i zoo
De mange børn skal samlet spille op mod 200 kampe om formiddagen. Ved stævnet spilles ikke om placeringer, men i stedet er fokus på at møde nye hold og skabe en god stemning omkring kampene.  
Stævnet, hvor socialt samvær er i centrum, følges meget passende op af en tur i GIVSKUD ZOO, hvor spillere og familier kan hygge sig sammen.
Udover at se på dyr og boltre sig på legepladserne skal de unge fodboldspillere også på scenen i GIVSKUD ZOO og have overrakt medaljer.
Bent Villumsen, der er formand for DBU Jylland Region 3, udtrykker i en pressemeddelelse glæde over samarbejdet med GIVSKUD ZOO:

- Hvert år får vi tilbagemeldinger fra de klubber, der deltager, og enslydende siger klubberne, at stævnet og besøget i GIVSKUD ZOO styrker de sociale relationer på holdene samt blandt de forældre, der også deltager, lyder det fra formanden i pressemeddelelsen fra DBU Jylland Region 3.

Ekstraordinært længe åbent
Efteråret har gjort sit indtog, så åbningstiderne i GIVSKUD ZOO er ikke så lange som i højsæsonen.
På grund af stævnet vil der dog på denne fodbold-søndag være åbent i parken til klokken 18.
Dermed kan alle de unge fodboldspillere og deres familier få god tid til at komme omkring i GIVSKUD ZOO. 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.