Sådan vælger vi nye arter

I jubilæumsåret 2019 var den store nyhed i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA brillebjørne. Og det er et meget strategisk valg, at valget faldt netop på denne art bjørn. Det er nemlig som at lægge et puslespil, hvor brikkerne skal falde på plads, og der går måneders overvejelser og arbejde forud, før gæster kan opleve en ny art i parken.

- Vi har en række parametre, vi går ud fra, når vi vælger nye arter til parken. Og her faldt brillebjørnen i tråd med den retning, vi arbejder efter, fortæller biolog og kurator i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Disse punkter skal være opfyldt
Når først arten er valgt, er det netop kuratoren, der skal klare det store benarbejde, før nye arter rykker ind. Det kræver mange kontakter og rundringninger til andre zoologiske haver og avlskoordinatorer for arterne. Så det er en proces, der godt kan tage måneder.

- De dyr, vi går efter, skal som udgangspunkt være truede dyr, som har et velfungerende avlsprogram, for så kan vi være med til at gøre en forskel for bevaring af arten. Det betyder også, at vi kan udveksle dyr med andre zoologiske haver og dermed have bedst mulige vilkår for at sammensætte sunde og stærke grupper for den nye art. Det er klart, at nye arter skal kunne klare sig i det danske klima, ellers skal anlægget, vi etablerer, tilpasses så det svarer til artens behov., Som for eksempel vores tropehus til kæmpeodderne. Og så tænker vi også i oplevelsen for gæster, fortæller biologen:

- Dyrene skal gerne være dagsaktive, for hvis de bare gemmer sig hele dagen, er der jo ikke meget for vores gæster at se på. Vi har meget plads, så vi vil også gerne fremvise større dyr og dyr, der er sociale og lever i grupper. Eller i hvert fald kan leve i nærheden af hinanden, selvom de i naturen ville holde sig mest for sig selv, for eksempel som vores næsehorn.

Langt de fleste dyr i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA passer ind i safarikonceptet, eller passer til de verdensdele, parken opererer mest med – Afrika, Asien, Sydamerika, Nordamerika og Australien. Så det vil for eksempel ikke ske, at der pludselig bliver etableret et stort akvarium.

En proces i flere etaper
Processen ved at hente nye dyr foregår i flere etaper.

- Først får vi en ide om, at vi godt kunne tænke os et nyt dyr, og vi beslutter hvilket dyr vi vil satse på. Det kan være, at der er to-tre dyrearter, der kunne være interessante og passe ind, der hvor vi har tænkt os.  Vi tager altid udgangspunkt i vores masterplan og vision for indretning af parken, fortæller Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Derefter skal vi undersøge, om det overhovedet er muligt at få en af de arter. Vi undersøger, hvilke forhold de holdes under, hvor mange der er, hvad det vil kræve at holde dem, og hvordan deres avlsprogram fungerer.

Praktikken skal også på plads. Der skal være plads til anlægget, det skal kunne ligge i den del af parken, der geografisk passer med dyrets oprindelse, og selve pasningen af dem skal også klarlægges, så dyrepasserne ved, hvordan dyrene skal håndteres.

- Generelt er det bare spændende at få nye arter. Det giver faglige udfordringer til os som ansatte og ekstra oplevelser for gæsterne, siger biologen.