Åbent i dag: 10-17

Så kom ulveungerne frem

28. maj 2021
Ganske som ventet er årets kuld ulvehvalpe i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA begyndt at komme frem fra hulen.

Indimellem titter de små hoveder frem, og årets ulvehvalpe i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kommer ud af hulen. De leger med hinanden, tumler med deres ældre søskende og dier hos moren.
Ifølge parkens biolog, Kim Skalborg Simonsen, er det helt som ventet:

- I forhold til deres fødselstidspunkt for godt en måned siden passer det med vores ulves sædvanlige  rytme, at hvalpene begynder at komme frem nu. Det er lige efter planen. I denne uge er første gang, vi har set dem ude af hulen i år. Men der var fred og harmoni i flokken. Så det er rigtig godt. Og de virker alle til at have det fint. 

Naturens gang gavner ungerne
Det er altid på samme tid af året, at ulvene får hvalpe. Både i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA og også i naturen.
Ulvenes normale brunstperiode ligger nemlig i begyndelsen af året, hvor de parrer sig, og så kommer hvalpene til et par måneder senere i løbet af foråret. Det er der en rigtig god grund til;

- Naturens gang giver hvalpene optimale betingelser, da de kommer til verden på det tidspunkt hvor der er masser af mad tilgængeligt. Ved at blive født om foråret har de små unger hele sommeren og efteråret til at vokse sig store og stærke, så de kan være klar til at gå vinteren i møde. Hvis ulveunger derimod blev født i den kolde tid, ville det være meget sværere for dem at overleve på grund af kulde og mangel på mad, forklarer biologen.

Kommer mere frem
Årets kuld ulvehvalpe er fortsat så små, at de stadig tilbringer en del tid i hulen i anlægget. Men ifølge biologen vil de i den kommende tid bevæge sig ud mere ofte.

- Lige nu er det stadig lidt usikkert, om man kan få et glimt af dem. Men det varer ikke mange uger, før vores gæster kan opleve dem drøne rundt i anlægget. Især om eftermiddagen er der en god chance for at se dem. Det plejer at være et populært syn hos vores gæster..
 

Der er syv store og fem små nordamerikanske ulve i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs flok.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.