Læs mere om de gældende COVID-19 restriktioner i parken her.

Dagens programI dag 09:30-20

Så fløj rensdyrene fra parken

15. februar 2021

Så fløj rensdyrene fra parken

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har nu sendt sine rensdyr godt afsted til Skandinavisk Dyrepark.


De fire rensdyr, der har gået i et anlæg midt i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, har nu forladt parken og er sendt til Skandinavisk Dyrepark på Djursland. 

- De ville rigtig gerne have dyrene, det var der faktisk flere, der ville. Så vi er glade for at kunne sende dem videre til en anden dyrepark, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Rensdyrene har været en del af det område, der har huset den store udstilling Tilbage til istiden. Men da udstillingen lukkede i efteråret 2020 blev det besluttet også at sende rensdyrene videre.

- Vi har i stedet valgt, at området skal indrettes til kamelanlæg, da kamelernes gamle anlæg på P1 nu skal indrettes som anlæg til vores nye humboldt-pingviner. Så der er lige en større rokade, og et puslespil, der skal gå op, fortæller biologen. 

Fin transport med direktør-hjælp
Selve transporten var der ingen udfordringer ved. Skandinavisk Dyrepark kom selv og hentede dyrene mandag formiddag, og både direktøren fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Richard Østerballe, og direktøren fra Skandinavisk Dyrepark, Frank Vigh-Larsen, gav en hånd med, da dyrene skulle læsses.
En time efter ankomst var dyrene ombord i transportvognen og bilen på vej nordpå igen.

- Dyrene kom afsted i fin stil, og de landende også i fin stil og tog godt imod det anlæg, som de nu skal gå i, siger Kim Skalborg Simonsen.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA fortalte før jul, at rensdyrene skulle sendes afsted til julemanden. Og Skandinavisk Dyrepark har fortalt, at de får rensdyrene fra julemanden.
Om det så er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA Richard Østerballe eller Skandinavisk Dyreparks Frank Vigh-Larsen, der er julemanden, står fortsat hen i det uvisse.

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.