Åbent i dag: 10-17
Den røde panda-han Rouky (til højre) døde pludseligt. Da hunnen Fox kan være drægtig, venter GIVSKUD ZOO med at skaffe en ny han.

Rød panda døde pludseligt

03. april 2018
GIVSKUD ZOOs ene røde panda er netop død. Han var hverken gammel eller syg, så det kom som en stor overraskelse for parkens personale.

En formiddag var dyrepasseren netop ved at gøre klar til fodring og rengøring i anlægget med røde pandaer, da han hørte et højt bump.

- Dyrepasseren vender sig om og kan se, at den ene af vores røde pandaer ligger på jorden. Det var hannen, Rouky, som var faldet ned fra et af de store træer i anlægget, fortæller GIVSKUD ZOOs dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen.

Hverken gammel eller syg
Den røde panda var ganske ung og frisk. Så for at klarlægge dødsårsagen obducerede dyrlægen pandaen og sendte prøver ind til analyse.

- Obduktionen viste en sund og rask panda, men den havde tegn på skader fra faldet i form af revne i lever og mellemgulv. Undersøgelser på laboratoriet viste også, at pandaen ikke fejlede noget sygdomsmæssigt, forklarer Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer:

- Derfor er vurderingen, at den røde panda simpelthen er faldet ned fra en højt træ og er død i faldet.

Aldrig sket før
Dødsfaldet kom som en stor overraskelse for personalet i GIVSKUD ZOO, for det er aldrig sket i parken før.

- Umiddelbart vurderer vi, at en gren kan være bøjet eller knækket under den røde panda, så han har mistet grebet og er faldet. Normalt er pandaerne meget forsigtige, når de bevæger sig rundt i træerne, fordi de foretrækker at være højt oppe. Vi har siden gennemgået anlægget uden at finde sygdom i træerne eller særligt skrøbelige grene, som kunne give en forklaring på faldet, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Afventer med at anskaffe ny
Dødsfaldet betyder, at GIVSKUD ZOO nu kun har en rød panda, hunnen Fox.
Fordi pandaerne viste tegn på brunst i februar, kan hunnen være drægtig. Derfor vil parken afvente med at anskaffe en ny rød panda-han.

- Er Fox drægtig får vi unger til sommer. Hvis det er tilfældet, går der en periode, hvor der bare er hun og unger i anlægget. Arten foretrækker også fra naturens hånd at være alene i den situation, fortæller Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer:

- Hvis der ikke kommer unger, skal avlskoordinatoren for rød panda finde os en ny han, som igen kan holde Fox med selskab.

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.