Åbent i dag: 10-17

På god fod med elefanterne

19. april 2017
GIVSKUD ZOOs elefanter bøvler indimellem lidt med fødder og negle. Det er ikke usædvanligt, at elefanter kan få problemer med bentøjet. Så for at sikre dyrenes velfærd sætter vi ind med regelmæssige tjek og behandling.

Elefanten Sandrine har nærmest været et skoleeksempel på en sund elefant. Men da dyrepasserne for nyligt observerede uregelmæssigheder ved hendes fod, blev hun undersøgt af parkens dyrlæge. Og ganske rigtigt, så var den gal med Sandrines højre forfod. 


- Vi kan se, at Sandrine har slidt undersiden af to af sine tæer mere end de andre. Det kan være, fordi hun oplever kløe inden i tåen. Nu er hun lidt øm i området, fordi huden simpelthen er blevet så tynd at den har mistet den trykaflastende funktion - lidt ligesom hvis vi får en for effektiv fodbehandling og mister den hårde hud på hælen, fortæller GIVSKUD ZOOs dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen. 

Også GIVSKUD ZOOs andre elefanter, Medo og Jumba, døjer af og til med fodproblemer. Det kan skyldes rifter, småsten og andet, der sætter sig fast og presser på elefanternes fødder og negle. 

Dyrepassere laver daglige tjek
Det ømme område i Sandrines fod har ikke givet anledning til flere problemer. Huden er hærdet op, så Sandrine igen er godt tilpas.  Og både dyrepasserne og dyrlægen laver regelmæssige tjek, så der er styr på elefanternes fødder hele tiden.
Generelt gør de rifter og småskader, som alle tre elefanter får af og til, ikke ondt. Men det er dog stadig vigtigt at holde øje med eventuelle skrammer, så de ikke udvikler sig og risikerer at blive inficeret. Derfor sørger dyrepasserne Christina Kolbæk og Lisa Nielsen for dagligt at tjekke elefanternes fødder. Og desuden får elefanterne jævnligt fodbad, så fødderne bliver renset.  

- Lige for tiden har vi for eksempel særligt fokus på Jumba, fordi hun har nogle rifter ved neglene. Så får hun hver morgen fodbad med lunkent vand med klorhexidin, præcis ligesom hvis vi andre havde fået betændelse i en finger, forklarer dyrepasser Christina Kolbæk.

På god fod med dyrene
Når personalet i GIVSKUD ZOO skal tjekke elefanternes fødder, gælder det om at være på god fod med dyrene. I GIVSKUD ZOO træner dyrepasserne elefanterne til selv at fremvise deres fødder på kommando. Og så får dyrene godbidder undervejs, både så de forbinder træningen med noget godt, og så de er aktiveret, mens undersøgelse og pleje af fødderne står på. 

- Det letter arbejdet rigtigt meget. Fodbehandling er en daglig rutine, så det er nødvendigt, at dyrene er trænet til at acceptere, at vi rører ved dem. Når dyrene arbejder sammen med os frivilligt, mindsker vi dyrenes stress samt risikoen for, at de reagerer uhensigtsmæssigt, og at vi kommer til skade. Så det er en vigtig del af vores arbejde, siger Ditte-Mari Sandgreen.    


Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.