Dagens programI dag 10-17

Odderungerne har fået navn

22. februar 2018

Odderungerne har fået navn

De tre odderunger, der blev født i foråret 2017 i GIVSKUD ZOO, har nu fået navn.


Dyrepasser Francois Lemonnier har nu lidt nemmere ved at udpege og fortælle om de forskellige sydamerikanske kæmpeoddere i GIVSKUD ZOO. De tre unger, der kom til verden i maj 2017, har indtil nu ikke heddet noget – men nu er de navngivet.

- Vi fik to hanner og en hun. Hannerne kom til at hedde Orimar og Coco. Og hunnen fik navnet Isolda, fortæller Francois Lemonnier, som tager sig fast af parkens sydamerikanske kæmpeoddere.  

Kan ikke få navne fra fødslen
Dyrepasseren kan tydeligt kende parkens fire store kæmpeoddere fra hinanden ud fra små kendetegn på brystet og i ansigtet. Det er også små variationer i udseendet hos de tre unger, der nu gør, at de kan få navne.

- Ungerne kan ikke blive navngivet, når de er små, fordi de svære at skelne fra hinanden på afstand. De er født med små lyse aftegninger, men det er først, når de bliver større, man tydeligt kan se mærkerne og skelne dyrene fra hinanden. Derfor har de først fået navne nu, forklarer Francois Lemonnier. 
 
Navn valgt af brudepar
Kæmpeodderne er før blevet navngivet ud fra deres pletter. For eksempel har en tidligere hun fået navnet Elektra, fordi hendes mærke på brystet mindede om et lys. Og en anden hun, Dana, fik navnet, fordi hendes plet mindede om Danmark.
Til de tre unger ville Francois Lemonnier gerne have spanske eller brasilianske navne, så de passede til kæmpeoddernes oprindelsessted.
Som et ekstra tvist denne gang fik et brudepar lov til at vælge navn til den ene odderunge.

- I juleferien havde et par valgt at blive gift inde ved kæmpeodderne. Og parret fik sammen lov til at finde på et navn til den ene han. De valgte så Orimar, fordi de havde en ven med det navn, siger Francois Lemonnier.

Orimar, Coco og Isolda kan opleves i kæmpeoddernes anlæg sammen med far Saro, mor Frieda og storebrødrene Victor og Pequeno.

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.