Dagens programI dag 10-20

Nye omgivelser til gorillaerne

5. marts 2020

Nye omgivelser til gorillaerne

Gorillaernes anlæg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er blevet nyindrettet med et frisk lag barkflis og nye træstammer.


Sølvryggen Kipenzi sidder lidt skeptisk og kigger ud fra staldrummet til det store indendørs anlæg, da dyrepasser Tina Frisk åbner for lågen, der adskiller de to rum. Bag ham sidder resten af flokken og venter på, at han lader dem gå ud.
I de seneste dage er anlægget blevet nyindrettet med ny barkflis og med nye stammer, som gorillaerne kan klatre på. Og nu er det tid til at tage det i brug for allerførste gang.

- Det går helt som ventet med udlukningen i de nye omgivelser. Selvom gorillaerne har set og hørt maskinerne arbejde inde i det indendørs anlæg og i en del af stalden, skal Kipenzi lige bruge nogle ekstra sekunder på at vurdere, at alt er okay, inden han begiver sig ud. Men gorillaerne er ikke så bange, at de sidder længe og tager mod til sig. De registrerer bare, at noget er anderledes – og så går de ellers stille og roligt ud og spiser morgenmad, fortæller den faste gorilladyrepasser i GIVSKUD ZOO – ZOOTPIA, Tina Frisk. 

Bedst for gorillaerne med fugtigt miljø
Gorillaanlægget er godt 20 år gammelt. Sidst, det indendørs anlæg og stalden blev tømt for barkflis, var i 2009. I årene derefter har dyrepasserene løbende fyldt ny barkflis på, når de har rengjort anlægget. Og det betød, at flisen til sidst lå for højt og blev presset for hårdt sammen, så det ikke fungerede optimalt.

- Det var på ingen måde ulækkert, da vi skrabede flisen ud. Tværtimod var det i bunden blevet til den fineste muld. Men det i toppen var begyndt at fnulre og tørre helt ud, så det støvede, forklarer Tina Frisk og tilføjer:

- Det er ikke optimalt for gorillaerne med et tørt miljø, fordi det går ud over deres hud, så den tørrer mere ud. Vi vil gerne have en høj luftfugtighed i anlægget, og det hjælper barkflisen til. VI har en luftfugtighed på godt 60 procent. Samtidig hjælper det os til at holde på varmen i anlægget. Så for gorillaerne er det en god forbedring.       

Det nyindrettede anlæg kan opleves fra lørdag den 4. april, hvor sæson 2020 skydes i gang.

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.