Åbent i dag: 10-17

Nej, dyrene må ikke fodres!

03. august 2017
Det er ikke for sjov, når der i GIVSKUD ZOO er forbud mod at fodre dyrene. Forkert eller for meget mad kan nemlig gøre dyr syge.

I GIVSKUD ZOO kan man flere steder se skilte af en medarbejder med løftet pegefinger og et bestemt ansigtsudtryk; "Fodring forbudt!" står der ved billedet. Og det er der faktisk en rigtig god grund til. Dyrene kan nemlig blive syge og overvægtige af forkert eller for meget foder.

- En vigtig nøgle til vilde dyrs trivsel i zoologiske haver er korrekt fodring, som er tilpasset dyrenes naturlige behov. En stor del af vores dyr er meget specialiserede, og de kan få store problemer med alvorlige sygdomme og manglende formering, hvis vi ikke styrer deres foder nøje, forklarer dyrlæge i GIVSKUD ZOO, Ditte-Mari Sandgreen, og tilføjer:

- Udfordringen i en zoo er også, at dyrene lever lidt af et luksusliv her sammenlignet med naturen. Vi forsyner dem med godt foder, der tilgodeser deres behov, og de oplever ikke perioder med fødemangel. De kan derfor hurtigt blive overvægtige, få led-problemer og nogle arter kan også udvikle sukkersyge, hvis vores gæster giver dem ekstra foder på egen hånd. 

Flere eksempler på forkert fodring
Langt de fleste zoos i Europa er klar over, hvor galt det kan gå med forkert eller for meget foder. 
Men rundt om i verden er der flere eksempler på dyr, som er blevet fodret forkert af mennesker. Blandt andet gik billeder af tigre fra en kinesisk zoologisk have viralt på sociale medier og omtalt i flere nyhedsmedier, fordi rovdyrene var svært overvægtige. En talsmand fra den kinesiske zoo hævdede, at det var normalt for tigrene at være tykke om vinteren, og at de ville tabe sig i sommermånederne. Men dyreorganisationer var skeptiske og mente, at tigrene var så overvægtige, at de risikerede at få hjerte- og ledproblemer. Du kan se billederne fra britiske Daily Mail her: http://www.dailymail.co.uk/news/peoplesdaily/article-4199310/Real-fat-cats-Siberian-tigers-pile-pounds.html 


Også på Gibraltarklippen er der problemer med berberaber, som gennem mange år blevet fodret med mad, som turister har medbragt. Det betyder, at aberne har mistet frygten for mennesker, så de nu har fået en fremturende og til tider aggressiv adfærd. De går direkte efter al mad, og kan både finde på at tage det ud af hænderne på folk - eller vade ind i for eksempel caféer for at finde føde.  Samtidig er mange af aberne overvægtige og har fået tandproblemer som følge af den forkerte kost. Det står faktisk så grelt til både med abeangreb på mennesker og dyrenes sundhed, at det i dag er strengt forbudt at fodre aberne.  

Vær med til fodringer
I GIVSKUD ZOO bliver foderet til dyrene nøje afpasset, og dyrlæge og dyrepasserne holder øje med dyrenes sundhedstilstand for at undgå eventuelle følgevirkninger af for meget mad.
Det betyder dog ikke, at fodring er gemt af vejen, for det er interessant at se dyr blive fodret og høre om deres kost. Så i GIVSKUD ZOO har gæster mulighed for at følge fodringer. Ved nogle fodringer er det en dyrepasser eller biolog, der står for fodringen og fortæller om dyrene. Og ved andre fodringer kan gæster selv være med, for eksempel når kamelerne skal have gulerødder.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.