Dagens programI dag 10-20

Nandukyllinger forsvinder

11. juli 2019

Nandukyllinger forsvinder

Det sker ikke hvert år, at der udruges nandukyllinger i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Så det vækker glæde, når der kommer kyllinger. Men i år er der forsvundet flere unger.


To af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nanduerhanner lagde sig på rede i begyndelsen af maj.
Fra den ene rede klækkede fem kyllinger lørdag den 6. juli. Udover de fem kyllinger var der også ubefrugtede og ødelagte æg i reden, da nanduhannen endelig rejste sig.

- Vi må sige, at han gjorde et godt stykke arbejde.  Han blev standhaftigt på reden, imens han rugede. Og vi blev selvfølgelig glade for at se, at der kom fem små kyllinger ud af æggene her i juli. Vi får ikke kyllinger hvert år, så vi er glade, når det lykkes, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.


Kun to tilbage

Selv om alt så rigtig godt ud, er flere af kyllingerne forsvundet. Ud af de fem, der kom til verden for blot få dage siden, er der nu kun to tilbage. Det vides ikke, hvad der er sket med de resterende tre.

- Det er rigtig ærgerligt. Dyrepasserne tæller dem flere gange om dagen, og i går var der pludselig kun fire. Kyllingerne skal lynhurtigt lære at klare sig selv, og en gang imellem er der en, der ikke fanger det, fortæller Kim Skalborg Simonsen.

Han tilføjer, at antallet ved dyrepasserens næste tjek var nået ned på kun to kyllinger.

- Anlægget er sikret mod firbenede rovdyr, så vi er ret sikre på, at der ikke er løbet et dyr ind og snuppe dem. Men det kan være fugle i området, der er faldet for en lille lækkerbidsken. Vi har ikke set, hvad der er sket, og selvom det er sket i åbningstiden, er der heller ikke nogle gæster, der har nævnt noget, siger biologen.

De sidste er kommet i stald
For at prøve at sikre de to sidste kyllinger har dyrepasseren nu taget dem og deres far i stald, så de kan være afskærmet fra sultne fugle. Så får de to tilbageværende unger mere sikkerhed, indtil de bliver lidt større.

- Vi håber, at det øger deres chancer for at overleve, siger Kim Skalborg Simonsen.

Hos nanduerne er det i øvrigt kun hanner, der ruger og tager sig af kyllinger. Der er flere hunner, der parrer sig med en han og lægger æg i hans rede. Så der kan godt være flere mødre til kyllingerne. Men derefter smutter hunnerne og overlader resten til hannerne. Hannen ruger helt alene, og efter kyllingerne er kommet ud af ægget, er han også alene om at passe dem.

 

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.