Dagens programI dag 10-17

Livligt lille næsehorn

26. september 2017

Livligt lille næsehorn


Næsehornsungen i GIVSKUD ZOO er godt halvanden uge. Og den er allerede blevet meget hjemmevant i stalden, hvor den drøner rundt. 



Hun står stille et øjeblik og kigger sig omkring. Så sætter hun i løb. Fra den ene anden af staldboksen og tilbage igen. Rundt og rundt. Mor Mazumba forsøger indimellem at gå lidt med. Men dropper det så igen.
Næsehornsungen i GIVSKUD ZOO er en livlig lille hun, som allerede halvanden uge efter fødslen drøner rundt.

- Ungen tager nogle ordentlige ture, når vi åbner for flere staldbokse, som hun kan løbe imellem. Indimellem går det så stærkt, at hun glider og ryger ned på bagdelen. Men hun er oppe igen sekundet efter, og så stormer hun videre, siger dyrepasser Tom Skovgaard Hansen

- Hun er også nysgerrig, så ofte kommer hun lige hen til os og skal snakke. Og så løber hun videre. Så hun er meget livlig, fortæller Tom Skovgaard Hansen videre og tilføjer:

- Men hun er jo stadig en unge. Så efter løbeturen går hun kold og skal lige have en lur. Før næste løbetur.      

Normalt med livlige unger
Det høje energiniveau hos næsehornsunger har dyrepasserne i GIVSKUD ZOO oplevet før. Når der tidligere har været unger i parken, har de legesyge unger taget masser af løbeture på savannen, så de store næsehorn slet ikke kunne følge med.
Også i stalden har der været drøn på.

- Da de var små, fik ungerne lov til at brænde krudt af på gangen i stalden. Og så var det altså om at flytte sig, når en 60 kilo tung unge kom drønende lige imod dyrepasserne, siger Tom Skovgaard Hansen

Må brænde krudt af i stalden
Fordi den nye næsehornsunge i GIVSKUD ZOO er født om efteråret, er sandsynligheden for, at hun kommer på savannen før foråret, lille.
For det første er hun stadig for lille til at møde de andre dyr, som går på savannen. Og for det andet er næsehorn sårbare over for kulde.
Hun kommer af og til ud i en løbegård sammen med sin mor, og ellers bliver hun i stalden, indtil hendes størrelse og vejret gør det muligt at sende hende ud på den store savanne.

- Så vi forventer en meget livlig vinterperiode med masser af leg i næsehornsstalden, siger Tom Skovgaard Hansen. 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.