Åbent i dag: 10-17

Lille ny watussi rykker ind

01. april 2021
For at gøre klar til et generationsskifte har GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA føjet et ny watussi til parkens flok.

Det var nogle forsigtige skridt ud af transportvognen, da en lille brun watussi ankom til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Men det tog hende ikke mange sekunder at få øje på parkens andre watussiokser og begive sig i retning mod dem.

- Det var simpelthen så fin en introduktion. Den nye watussi opsøgte vores flok med de samme, og flokken tog godt imod hende. Og allerede fra første dag gik hun med flokken rundt og med ind i stalden, som om hun altid har været i parken, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.  

Skal forbedre avl
Den lille nye watussi er lidt over et år gammel. Hun kommer fra Serengeti-Park Hodenhagen i Tyskland, men skal fremover være i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

- Vi ville gerne have en ny hun i flokken. Vores ene ko får ikke længere kalve, så for at forberede et generationsskifte har vi hentet denne unge watussi ind. Hun er fra en anden linje end vores tyr, og hun passer derfor godt ind rent genetisk, fortæller biologen.

Han tilføjer, at han dog ikke forventer unger fra hende lige i den nærmeste fremtid;

- Hun er endnu ikke så stor, så der vil gå lidt tid, før hun er kønsmoden og klar til at få kalve.

Med den lille nye ko er der nu fem watussiokser i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.