Dagens programI dag 10-18

Levested afgør polstring

16. februar 2022

Levested afgør polstring

Der er ofte en helt naturlig forklaring på dyrs udseende, størrelse og polstring – og levestedet er en del af forklaringen.  


Den baktriske kamel har et tykt lag af uld om vinteren, og den smider det hele i løbet af foråret, så den om sommeren bare har skind uden uldlag.
For de nordamerikanske ulve er der to lag; underuld og et ydre lag af længere hår. Om vinteren er underulden tyk, og om foråret og sommeren ryger det af i store totter.
Og næsehornene i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA; de har et tykt lag skind, og er slet ikke egnet til at færdes i frostgrader i længere tid ad gangen.

- Naturen er så smart indrettet, at dyrs oprindelige levesteder er afgørende for deres pels, hud, skind og spæk. Et næsehorn, som stammer fra Afrika, har ikke brug for en tyk pels ude på savannen. Mens den baktriske kamel, som lever i egne med store temperaturudsving, er nødt til at kunne holde varmen om vinteren og ikke koge over om sommeren, forklarer biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Lasse Stærdal Simonsen. 

Størrelse betyder noget
Det betyder ikke, at et næsehorn ikke kan være i Danmark, hvor der er koldt i flere måneder om året.

- Næsehorn kan sagtens komme ud om vinteren, for de er så store, at det vil tage lang tid for dem at køle helt ned. Så bare dyrepasserne holder øje med temperaturen og ikke lader dyrene være ude i timevis i frostvejr, er der ikke noget problem, fortæller biologen og tilføjer:

- Faktisk har størrelse meget at sige, når det kommer til at holde varmen. Hvis dyrene er store, kan de generere mere varme, end de taber. Derfor er mange arktiske dyr større end deres artsfæller, for eksempel er isbjørne større end andre bjørne, og arktiske ulve er større end andre ulve.

For eller imod vand
Selvom man så umiddelbart skulle tro, at en baktrisk kamel sagtens kan leve i Danmark, fordi den er stor og kan holde til store temperaturudsving, er der også en anden faktor, der spiller ind, nemlig vand. Eller regn.

- Pels er designet ud fra, hvor dyr lever. Og hvad angår vand, kan pels enten afstøde vand, så det preller af. Eller suge vand så dyrets krop bliver våd. De baktriske kameler kan sagtens klare kulde, is og sne. Det ryger bare af pelsen. Men det regner stort set ikke, hvor de er fra, så pelsen er ikke designet til at holde vand ude. Så kamelens pels suger vandet ind, hvis det regner her i Danmark, og det kan være koldt for kamelen. Derfor har de også oftest adgang til deres stald her i parken, så de kan gå ind, siger Lasse Stærdal Simonsen.

Andet spiller ind på udseendet
Det er dog ikke altid kun kulde og varme, størrelse samt vind og vejr, der er afgørende for dyrs udvikling og udseende. For så kan man jo spørge sig selv, hvorfor har den afrikanske hanløve en enorm manke, som måske kan føles varm på de afrikanske savanner. Hanløver fødes uden manke, men den vokser sig større og bliver mørkere med tiden. Her handler det ifølge biologen ikke om selve levestedet. Men igen er det en forklaring, der viser, at naturen tilpasser sig til det bedste udgangspunkt for dyrets udseende;

- Hanløver skal beskytte deres flok, og hvis en anden hanløve forsøger at overtage flokken, vil hannerne kæmpe. Her går de gerne efter struben. Og så fungerer en god tyk manke som beskyttelse for bid. Samtidig er manken et godt signal til andre om, at hanner med store manker er stærke, og dem skal man tage sig i agt for. Og for hunløver er det et signal om en god stærk fører, som kan beskytte unger og flokken.

Lær mere om hvordan dyr holder varmen i vinterferien i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.