Åbent i dag: 10-17

Kamelrokade

19. juli 2015
For nylig har der været en større kamelrokade i GIVSKUD ZOO. Læs hvorfor.

GIVSKUD ZOO har en af de største kamelflokke i Danmark. Og en af de mest produktive. To ting, der sikkert hører sammen, for når kameler lever i en stor flok, føler de sig mere trygge og får flere afkom.
Når der bliver født mange unger, er man også jævnligt nødt til at sende dyr videre til andre zoos. Indenfor de seneste år har vi blandt andet sendt unge kameler til Knuthenborg, Odense og Aalborg, og nu var det igen tid til at sende et par unge hunner væk. De var lidt over et år, og det betød, at deres far snart ville begynde at få interesse for dem. Så da vi fik kontakt til Emmen Zoo i Holland, blev det aftalt, at de to unge hunner skulle derhen.

To ud og to ind
Imidlertid havde vi mistet et par gamle hunner, og det var derfor vigtigt at finde nogle nye, så vi kunne holde flokstørrelsen oppe. Det  skulle imidlertid vise sig ikke at være så nemt endda. Eftersom vi har sendt kameler ud i det meste af Danmark, blev vi nødt til at kigge i udlandet efter hunner, som ikke var i familie med vores flok. Og det lykkedes. I Hamborg havde de en ung hun på godt et år, der var i samme situation som vores unge hunner, mens de i Beekse Bergen i Holland var meget interesserede i at finde et nyt sted til en hun, der var blevet smidt ud af flokken af deres han.

Det går godt
Rokaden blev gennemført i slutningen af juni. De to unge Givskud-hunner er nu i Emmen, og de to nye hunkameler er flyttet ind i flokken i GIVSKUD ZOO. Det er gået gnidningsfrit at introducere dem til deres nye hjem. Allerede efter et par dage stillede de sig således op sammen med resten af flokken, da formidleren kom med en spand gulerødder til fodringen klokken 11.  

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.