Dagens programI dag 10-18

Han eller hun?

3. maj 2022

Han eller hun?

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs humboldtpingviner ligner hinanden, uanset om det er hanner eller hunner. Så dyrepasserne bruger perler til at kende forskel.  


Når man kigger på flokken af humboldtpingviner i det store anlæg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, ligner fuglene umiddelbart hinanden. Og det er slet ikke til at se forskel på, om det er hanner eller hunner.
Derfor benytter parken et system, der hjælper dyrepasserne til at identificere de enkelte dyr – og som også ved første øjekast afslører køn. Nemlig personlige perlekæder.

- Hver eneste pingvin har en perlekæde om luffen. En kæde bestående af en helt unik farvekombination, og denne kombination har vi så noteret. Og for at vi på afstand kan kende forskel på kønnene, har hanner kæden på venstre luffe, mens hunnerne har på højre – because females are always right, som vi plejer at sige, smiler humboldtpingvinernes dyrepasser, Maja Lassen. 

Et vigtigt værktøj

Udover at kunne kende forskel på køn ud fra perlekæderne, er de unikke farvekombinationer endnu en måde for dyrepasserne at holde øje med dyrene.

- Ved hjælp af perlekæderne kan vi holde styr på, hvem der er hvem, og der er nogle bestemte, man skal holde øje med for eksempel ved sygdom, om nogle er for tykke eller tynde og så videre. Så perlerne hjælper os meget i arbejdet med pingvinerne, fortæller dyrepasseren.

Perlekæderne består af ganske almindelige perler, som børn også benytter, når de laver perleplader. Og når der kommer nye dyr til, er det dyrepasserne selv, der skal lave endnu en unik perlekæde.

- Vi skulle finde på et identifikationssystem, som er let at afkode, og som ikke generer pingvinerne. Og der er perlekæderne rigtig gode. Det kan ske, at kæderne kan blive revet af, men det er sjældent. Og i så fald laver vi bare en ny, siger Maja Lassen.

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.