Læs mere om de gældende COVID-19 restriktioner i parken her.

Dagens programI dag 10-18

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA lukker midlertidigt

3. juni 2021

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA lukker midlertidigt

Givskud Sogn er lukket ned på grund af for mange smittetilfælde med coronavirus. Nedlukningen rammer også GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, og gæster kan derfor desværre ikke besøge parken. Pt. arbejdes der på at skaffe dispensation fra kravet om lukning. 
Alle, som har booket et arrangement i parken i de nærmeste dage, vil blive kontaktet af GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs personale.


I torsdagens smitteopgørelse fra Statens Serum Institut blev det meldt ud, at Givskud Sogn opfylder de tre kriterier, der kræves, for at et sogn nedlukkes i syv dage for at få coronasmitten under kontrol. Derfor er sognet nu lukket. 
Nedlukningen betyder, at skoler og andre uddannelsesinstitutioner, SFO'er, klubtilbud samt lokaler og lokaliteter med kultur-, idræts-, fritids-, og foreningsaktiviteter skal holde midlertidigt lukket.

Da GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA skal rette sig efter regler fra Kulturministeriet og betragtes som en kulturel lokalitet, har Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet, at parken også skal lukke. 

Dog har Vejle Kommune søgt om dispensation på vegne af parken. Kommunen har anmodet om, at parken alligevel må åbne, da man mener, at parken ikke vil være en risikofaktor i forhold til smitte. 

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA afventer nu svar på anmodningen om dispensation, og parken melder mere ud om eventuel åbning, så snart det er muligt. 

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.