Åbent i dag: 10-17

Givskud Zoo Naturfond støtter kriseramt redningsstation

29. januar 2015
Chimpanse-redningsstationen Tacugama i Sierra Leone har store problemer på grund af ebola-epidemien. Stationen har derfor modtaget penge fra GIVSKUD ZOOs fond.

I Sierra Leone i Vestafrika ligger chimpanse-redningsstationen Tacugama. Stedet passer næsten 100 chimpanser, der er blevet konfiskeret i forbindelse med ulovlig jagt. De fleste chimpanser er under 5 år gamle, når de ankommer. Ofte er deres forældre blevet skudt og spist, og ungerne solgt som kæledyr. Begge dele er ulovligt. Redningsstationen rehabiliterer chimpanserne, og deres mål er, at så mange chimpanser som muligt skal ud i naturen igen.
Redningsstationen har almindeligvis en fornuftig økonomi. Løn til de ansatte og penge til foder kommer blandt andet ind via turister, der bor på stationens lodges. Desuden udlejer man forskere til forskellige organisationer. Nu er redningsstationen imidlertid kommet i problemer: På grund af det voldsomme udbrud af sygdommen ebola i regionen er stedets indtægtskilder forsvundet. Der er nemlig ikke længere mulighed for at forske, og turisterne bliver væk.
Ved et møde blandt deltagerne i det europæiske chimpanse-avlsprogram blev de deltagende zoos derfor opfordret til at støtte redningsstationen. Godt nok er vi i GIVSKUD ZOO ved at udfase chimpanserne fra parken, men redningsstationens situation er så kritisk, at vi besluttede at yde støtte. I slutningen af 2014 donerede Givskud Zoo Naturfond derfor 50.000 kr. til stationen. Tacugamas såkaldte programme manager, danske Sofie Meilvang, modtog pengene på stedets vegne.
Situationen i Sierra Leone er stadig kritisk, og selv om ebola langsomt ser ud til at være på retur, varer det meget længe, før redningsstationen igen er ovenpå økonomisk set.
Hvis du vil læse mere om Tacugama og centerets arbejde i Sierra Leone - eller selv vil støtte - kan det gøres her: www.tacugama.com/
Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.