Dagens programI dag lukket

Girafunger er hurtigt på benene

12. november 2019

Girafunger er hurtigt på benene

For en nyfødt girafunge gælder det om at komme hurtigt på benene. Ellers kan det koste livet.


En nyfødt girafunge måler knap to meter i højden og vejer cirka 70 kilo. Den har lange, tynde ben, som ikke er helt nemme at få styr på. Men det er vigtigt, at den hurtigt lærer at kontrollere ben og balance, hvis den skal overleve på savannen.

- Girafunger er fra naturens hånd udstyret med en evne til hurtigt at komme på benene. De kan tumle lidt rundt og falde til at begynde med, men er som regel oppe at stå allerede 30 minutter efter fødslen, siger biolog i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Skal kunne følge med mor
Det er truslen fra rovdyr i naturen, der tvinger nyfødte giraffer på benene så hurtigt som muligt. 

- I naturen ville rovdyr på savannen hurtigt kunne gøre det af med en unge, der ikke kan følge med sin mor. Så for nyfødte unger gælder det om hurtigt at komme på benene og holde sig tæt ved mor, siger Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Selvom nyfødte giraffer her i parken ikke behøver at frygte rovdyr, så er instinktet utrolig stærkt, og vores unger kommer også op at stå kort tid efter fødslen. Det samme gælder vores nyeste unge han, som hurtigt fik styr på de lange ben, og nu følger han pænt rundt med sin mor Syringa. 

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.