Dagens programI dag 10-20

Er vi Årets Dyrepark 2020?

18. august 2020

Er vi Årets Dyrepark 2020?

For 10. år i træk uddeles Børn i byen Prisen. I år er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA nomineret i kategorien Årets Dyrepark 2020. 


Når Børn i byen Prisen skal uddeles, er det brugerne af hjemmesiden, der i første omgang vælger, hvem der skal nomineres. Og siden hvem der skal kåres i de forskellige kategorier.
I år er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA nomineret i kategorien Årets Dyrepark 2020.

- Det er vi naturligvis glade for, at brugerne tager os i betragtning. Vi er før blevet kåret som Nordens Bedste Dyrepark flere år i træk, og har også af flere omgange fået titlen som Danmarks bedste zoo. Vi er rigtig glade for disse titler, fordi det er gæster, der stemmer. Og det vigtigste for os er, at gæster nyder at besøge parken, siger formidlings- og marketingchef Morten Hechmann Andersen.

Vinder kåres til oktober
I år er der 16 kategorier, hvor brugerne kan stemme. Afstemingen foregår fra den 18. august til og med den 21. oktober 2020 kl. 16.00, hvor der lukkes for afstemningen. Og den 25. oktober 2020 er der prisoverrækkelse og fest i samarbejde med Tivoli i København .

- Normalt er det jo storbyattraktioner, seværdigheder, caféer og så videre, der fylder op hos Børn i byen, så det er jo dejligt, at en dyrepark fra landlige omgivelser kan være med i opløbet, siger Morten Hechmann Andersen.

Udover GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er de nominerede i Årets Dyrepark 2020:
Zoologisk Have i København, Ree Park Safari, Knuthenborg Safaripark og Aalborg Zoo. 

Afstemningen er afsluttet. 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.