Åbent i dag: 10-17

Er GIVSKUD ZOO den bedste dyrepark?

21. januar 2020
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er to år i træk blevet kåret som Nordens bedste zoo, og igen i år er parken med i opløbet om at blive kåret både som Nordens bedste dyrepark og den bedste familieattraktion i Danmark.

I de senere år har GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA været med i top tre, når den svenske rejsehjemmeside Barnsemester har kåret Nordens bedste attraktioner inden for forskellige kategorier. I 2016 blev det til en tredjeplads, i 2017 fik parken en andenplads og både i 2018 og 2019 blev GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kåret som Nordens bedste dyrepark.   
Igen i år er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA nomineret i to kategorier; Nordens bedste dyrepark og Danmarks bedste familieattraktion.

- Vi er selvfølgelig glade for, at vi en årrække har været nomineret og også er blevet kåret som Nordens bedste dyrepark to gange. Der er 16 dyreparker og zoologiske haver med i opløbet i år, og vi er i fint selskab blandt andre gode attraktioner, siger formidlings- og marketingchef i GIVSKUD ZOO- ZOOTOPIA, Morten Hechmann Andersen.

Brugernes valg
Barnsemester.se er Sveriges største rejsesite og henvender sig primært til børnefamilier. Hjemmesiden samler rejseartikler og brugernes egne ferieoplevelser. Og hvert år kårer siden så de mest populære steder gennem Barnsemesterpriset, som GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA altså flere gange har været nomineret til.
Det er brugerne af den svenske hjemmeside, der afgør, hvem der skal vinde. Det foregår nemlig ved afstemning inden for forskellige kategorier.

- Det er klart, at vi er glade, når det er brugere og altså gæster, der stemmer os ind på de høje placeringer. Vores mål er at give vores gæster en vildt god dag, så det er dejligt, når de synes, at de får det og gerne vil give os titlen som Nordens bedste dyrepark, siger Morten Hechmann Andersen.

Hvis du vil deltage i afstemningen om at kåre Nordens bedste dyrepark, kan du gøre det her

Hvis du vil deltage i afstemningen om at kåre Danmarks bedste familieattraktion, kan du gøre det her.

Sidste frist for at stemme er den 11. marts 2020.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.