Åbent i dag: 10-17
Hestene blev placeret blødt i halm for at sikre en skånsom transport til Skandinavisk Dyrepark.

Effektiv udflytning af tre przewalskiheste

16. april 2018
Det gik stærkt, da tre unge przewalskiheste mandag formiddag skulle sendes fra GIVSKUD ZOO til Skandinavisk Dyrepark. En masse medarbejdere mødte op for at hjælpe med transporten.

Klokken er ca. halv ti, da dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen kalder parkens personale over radioen;

- Så er hestene bedøvet, og vi er klar til transport om få minutter. Så I må gerne komme herud. 

For ikke at stresse hestene er dyrlægen taget med hestenes faste dyrepasser Lisa Skjøde Nielsen ud til anlægget, hvor tre unge przewalskiheste går. Her bliver dyrene bedøvet, og først da de sover, støder mere af parkens personale til for at hjælpe til med udflytningen.
Efter dyrlægens kald triller det ene køretøj efter det andet op til stalden, og på få minutter er op mod 20 mennesker samlet for at hjælpe med at løfte hestene.

- Hestene skal helst ikke ligge for længe, så vi får alle til at hjælpe med at bære de sovende heste ud på bærestykker i den ventende trailer. Det er mest skånsomt for dyrene, forklarer Ditte-Mari Sandgreen.

Da alle tre heste er båret ud af stalden, får de en opvågningssprøjte, så de er vågne på turen til Skandinavisk Dyrepark, som bliver hestenes nye hjem. Flytningen er overstået på under en halv time.  

Skal bruges til avl
Arten przewalskihest er meget truet, og derfor er det vigtigt, at der arbejdes med avl.
Det vil man gerne i Skandinavisk Dyrepark, som ikke har haft arten før. Derfor vil de gerne have de heste, som blev født i GIVSKUD ZOO i foråret 2017 – to hopper og en hingst.

- For at undgå indavl bliver hingsten medicinsk kastreret, så han ikke kan yngle med sine to søstre. I Skandinavisk Dyrepark skal der skaffes en ny avlshingst og flere hopper, så de kan danne en større flok på sigt, fortæller Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer:

- Når det lykkes at få en ny hingst som avlsmæssigt passer til deres hopper, vil hingsten herfra enten blive fysisk kastreret eller blive sendt til en ny zoo, hvor han kan være avlshingst, så der kan etableres en sund bestand af przewalskiheste.

Med udflytningen af de tre store føl fra sidste år har GIVSKUD ZOO nu fem przewalskiheste, en hingst og fire hopper.

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.