Dagens programI dag 10-18

Dyrlægens arbejde 1: Tjek af unger

31. januar 2022

Dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen (t.v.) tilser parkens nyfødte løveunger sammen med dyrepasser Christina Madsen.
Dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen (t.v.) tilser parkens nyfødte løveunger sammen med dyrepasser Christina Madsen.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs egen dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen har mange faste opgaver i sin dagligdag. I denne serie gennem 2022 får du hver måned et indblik i en af hendes faste opgaver. Her i januar måned fortæller dyrlægen om tjek af parkens nyfødte unger.


I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kommer der hvert år en del dyreunger, og det er dyrlæge Ditte-Mari Sandgreens opgave at tilse de fleste unger.

- Det er selvfølgelig en af de mere hyggelige opgaver, når der kommer nye unger. Og så kan det give nogle særlige oplevelser, der sætter pulsen lidt i vejret eller bringer smilet frem. Ved savannebøflerne skal man for eksempel være rigtig hurtig på aftrækkeren, fordi det er svært at sluse kalve fra flokken, og mor er meget beskyttende, så hun kan blive rigtig sur. Og ved guanakoerne skal man passe på, så mor ikke spytter efter en. 

Forskellige dyr kræver forskellige metoder
Generelt handler det ifølge dyrlægen oftest om at tilse unger så kortvarigt som muligt, så dyrene stresses mindst muligt, og ungerne kan komme tilbage til mor. Og alt efter hvilken art der skal tilses, har dyrlægen og dyrepasserne forskellige fremgangsmåder for, hvornår de tilser dem.

- Ved nogle arter som savannebøflen tilser vi kalvene indenfor de første et til to døgn efter fødslen. Ellers får vi ikke en chance for det, fordi de hurtigt er på benene og følger med flokken. Ved løveungerne kan der godt gå nogle dage eller en uges tid, da mor lige skal være tryg nok til at forlade ungerne kortvarigt for at spise. Så griber vi chancen og tilser ungerne. Og andre arter igen som vores dværgaraer kan blive hos mor i længere tid i fred og ro, inden vi tilser dem.

Derfor er det vigtigt at tilse unger
Man kan spørge sig selv, om man ikke bare kan lade alle dyrene være i fred. Men der er flere vigtige grunde til, at ungerne skal tilses.

- Først og fremmest tilser vi nyfødte dyr for at sikre, at de er sunde og raske. At de ikke har medfødte defekter, begyndende navlebetændelse, eller har ganespalte, fordi så kan de ikke die ordentligt. Og så laver jeg et generelt sundhedstjek, fortæller dyrlægen.

Desuden er det vigtigt at kende kønnet på ungerne.

- Til at begynde med er det ikke så vigtigt, men det bliver det, når dyrene vokser sig større. Vi skal kende kønnet på ungerne for at kunne planlægge det videre avlsarbejde og vide, hvornår dyret naturligt ville forlade deres flok, så vi er klar med et nyt sted til dyret. Det er ofte forskellige tidspunkter, alt efter om det er en hun eller en han, der er blevet født. Samtidig skal vi undgå indavl, så ved de fleste arter kan vi ikke have fædre sammen med døtre eller mødre sammen med sønner, når ungerne bliver kønsmodne.

Hvert eneste dyr registreres
Udover sundheds- og kønstjekket er der en anden vigtig årsag til, at dyrlægen skal forbi parkens nyfødte. De skal nemlig registreres.


- Alle vores dyr får en mikrochip, så vi har et helt specifikt ID på det dyr. Chippen har en 13-cifret kode, og så kan man altid kende dyret, når man scanner dem med en chipaflæser, fortæller dyrlægen og tilføjer:

- Den kode registrerer vi i vores centrale database for alle europæiske zoo-dyr, Zims. Der står dyrene opført med deres fødselsdato, art og afstamning med mere. Ved at notere disse data kan vi støtte op om de europæiske avlssamarbejder og altid vide, hvordan vi sammensætter vores dyr bedst for at sikre optimale vilkår for trivsel og avlsprogrammet.

Dyrlægen benytter også databasen til at samarbejde med andre europæiske dyrlæger fra zoologiske haver:

- Zims består af flere moduler, og et af dem er dedikeret til det veterinære arbejde. Her kan vi dele alle oplysninger med hinanden om behandling af dyr eller hvilken bedøvelse, der er sikker for den enkelte art. Derudover er der også en helt normal journal, som hos hund, kat eller hest, hvor jeg kan notere, når et dyr har slået sig eller har fået en infektion, og hvilken behandling den har fået.

Ekstra mærkning for nogle
Mens nogle arter kun får en mikrochip, registreres andre arter også med enten et farvet øremærke eller et såkaldt øreklip.

- Vi bruger en tang til at lave et lille klip i øret hos nogle arter for eksempel hos antiloper. Klippet er lig med en talkode, som bruges til at identificere dyret. Så når vi kan se, at der står to sorte hesteantiloper ude på savannen, kan vi se på hver af dem på afstand, hvilket øreklip de har, og så ved vi, hvilket dyr der er tale om.
 
De små øreklip, som dyrlægen klipper af, bruges til forskning.

- Jeg gemmer de små stykker hud og sender dem ind til vores europæiske databank for alle zoologiske dyr, så de derved kan hjælpe med forskning og genetik og være vigtige på den måde. Derfor er registrering af dyrene så vigtig.

Læs næste afsnit om dyrlægens arbejde i slutningen af februar 2022.

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.