Åbent i dag: 10-17

Dværgflodhesten Berta er aflivet

21. december 2021
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har været nødsaget til at aflive parkens hun-dværgflodhest på grund en akut skade.

Dyreetiske hensyn vejer altid tungest i GIVSKUD ZOO -ZOOTOPIA. Og det var ingen undtagelse, da det her i december blev besluttet af aflive parkens gamle hun-dværgflodhest Berta.

- Berta var akut kommet til skade i løbet af natten, og ville ikke bruge sit ene bagben, som samtidig var meget hævet i den nederste del. Vi kendte Berta så godt, og kunne tydeligt mærke, at der var noget, der var endt helt galt for hende.  Jeg bedøvede hende derfor for at kunne undersøge benet, og undersøgelsen bekræftede desværre mine bange anelser. Derfor valgte jeg, at aflivning ville være bedst i dette tilfælde, så Berta ikke skulle lide unødigt, forklarer dyrlæge i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Ditte-Mari Sandgreen.

Alvorlig skade i foden
Af uvisse årsager var der kommet en stor skade på Bertas venstre bagben. Hun havde fået et dybt sår ind til fodrodsknoglerne, samtidig med at der var frakturer ved foden.

- Jeg obducerede hende i håb om, at vi kunne finde ud af mere om skaden og for at kunne sige mere om hendes generelle sundhedstilstand, siger dyrlægen og tilføjer:

- Det er ikke hverdagskost at der bliver aflivet en dværgflodhest i zoologiske haver og særlig ikke i så høj en alder. Derfor er det vigtigt at undersøge kroppen bagefter og udtage prøver af det, der er relevant. Obduktionen viste blandt andet, at Berta havde mange små cyster i sine nyrer, som før er fundet hos dværgflodheste, så dem har vi taget prøver af til forskning. Derudover var Berta heldigvis sund og rask, hvilket er godt at få bekræftet.

En sød dame i en høj alder bliver savnet
Berta var 37 år, hvilket placerede hende i den absolutte alderstop blandt dværgflodheste i Europa. Blandt dyrepassere og dyrlæge var hun et af de mange afholdte dyr i parken, fortæller Ditte-Mari Sandgreen:

 

- Vi har haft Berta her i zoo i mange år og af en dværgflodhest at være, var hun meget godmodig og samarbejdsvillig. Derfor er det altid en smule trist, når vi skal aflive et dyr som hende. Men det er og bliver dyrenes velfærd, der kommer først, og derfor var beslutningen om aflivning i sidste ende ikke svær. 

Efter aflivningen er der nu kun hannen Micro Chip tilbage i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs anlæg til dværgflodheste.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.