Åbent i dag: 10-17

Byg din egen dinosaur

22. maj 2017
Dinosaurer og digitalisering er umiddelbart to ting, der ligger langt fra hinanden. Men i GIVSKUD ZOO bliver dinosaurerne hevet ind i den moderne tidsalder i form af en ny aktivitet for børn. De kan nemlig designe deres egen dinosaur på en iPad.

Sarah. William. Laura. Små dinosaurer i blå, lyserød og andre farver vandrer rundt på en stor tv-skærm i et telt i GIVSKUD ZOOs dinolejr. Alle med personlige navne - i de fleste tilfælde opkaldt efter designeren.
Det er et af parkens nye underholdningstilbud til børn. Og det er populært hos de mindste; op mod 1.000 personlige dinosaurer blev lavet på blot den første uge - og siden opstarten er endnu flere dinosaurer kommet til.

Legen skaber læring
Den nyeste aktivitet i dinolejren foregår ved hjælp af iPads, hvorpå børn kan designe deres egen dinosaur - og så sætte den ud på "dinosletten" på den store tv-skærm foran dem.
Computerprogrammet er sat op til at give børnene en tilfældig type dinosaur. Det kan både være kødædere og planteædere. Børnene skal så gennem flere trin, hvor de vælger farve, mønster og navn til dinosauren. Når den er designet, ryger den op på den store tv-skærm, og her skal børnene give den mad og vand, så den kan vokse.
Meningen er, at børn kan lære lidt om dinosaurer gennem legen. For eksempel ved man ikke, hvilke farver dinosaurerne havde. Men det kan børnene selv gætte på.

Masser af aktiviteter
Når dinosaurerne har fået nok vand og mad, vokser de sig store og vandrer ud af skærmen. Og så er der plads til, at andre børn kan prøve.
Aktiviteten er blot et af de nye tiltag i dinolejren i denne sæson. I den næste tid vil der komme et par ekstra ting til lejren, som børn kan forlyste sig med, når de besøger GIVSKUD ZOO. Og endelig er der stadig mulighed for at lege arkæolog og finde rigtige fossiler i gamle kalkaflejringer fra Faxe Stenbrud. Eller grave efter knogler fra en stegosaurus.
Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.