Åbent i dag: 10-17

Bjørneunge trænes til at gå ud

17. maj 2021
Efter den har rundet godt tre måneder, bliver GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs lille brillebjørneunge nu trænet i at gå udenfor sammen med sin mor.

Det er nogle små, kluntede skridt, som den lille bjørneunge tager, første gang der åbnes for porten ud til den sluse, der er mellem brillebjørnestalden og det store bjørneanlæg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Men hurtigt lærer ungen at forcere trinnet, og sammen med sin mor Nazca bevæger den sig fint ind og ud af stalden.

- Brillebjørneunger bliver i deres fødehule i de første tre måneder efter fødslen. Nu har vores unge rundet de tre måneder, og vi har observeret, hvordan den bevæger sig mere og mere ud af redekassen og også længere væk fra sin mor i stalden, så den begynder at blive rigtig nysgerrig. Så nu vurderede vi, at det var tid til at tage det næste skridt, fortæller biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

I dyrenes tempo
Mange gæster har fulgt med i bjørneungens liv via webcam på givskudzoo.dk. Og mange spørger, hvornår det mon er muligt at opleve den lille unge rigtigt. Biologens svar er ”snart – men i dyrenes tempo”.

- Det er naturlig adfærd, at bjørneunger kommer ud i tre måneders alderen. Plus minus. Her tager vi det i dyrenes tempo, så både mor og unge er trygge ved at komme ud, siger Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Derfor tager vi også træningen i små portioner. Vi åbner ikke bare fuldt op, men lader først dyrene vænne sig til slusegangen mellem stalden og anlægget. Det er overskueligt, og giver samtidig mulighed for at få duft- og lydindtryk. Først når vi vurderer, at de er klar til næste skridt, bliver der åbnet mere op. Og i den første lange periode vil vi ikke lukke dem ude i anlægget, men hele tiden have en åben låge, så de kan gå tilbage, hvis Nazca føler sig mest tryg ved det.

Biologen har høje forventninger og tror, at moren vil passe godt på ungen – også når den kommer ud i det store anlæg.

- Selvom Nazca er førstegangsmor, har hun vist sig som en rigtig god mor, der er opmærksom på ungen. Faktisk tror vi, at det bliver hende, der bliver begrænsningen på, hvor hurtigt man kommer til at kunne se de to i anlægget. Indtil nu har ungen vist mere lyst til at komme ud af kassen, end Nazca umiddelbart har givet den lov til. Så vi regner med, at når hun synes, det er på tide at bevæge sig rundt i anlægget – skal hun nok også fortælle ungen, hvornår hun synes, det igen er tid til at gå tilbage til stalden.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.