Dagens programI dag lukket

Bier leverede fin portion honning

16. august 2018

Bier leverede fin portion honning

I tre måneder har bier summet rundt i GIVSKUD ZOOs biodiversitetsområde. Midt i august var det så tid til at se, om de har kunnet producere honning. Og det gik over al forventning.


De gyldne dråber løber roligt ud af bistadet, som i tre måneder har stået i GIVSKUD ZOOs biodiversitetsområde. Honningen lander i en spand, som allerede er ved at blive godt fyldt. 

- Der er mere, end jeg forventede, så det ser rigtig godt ud. Og samtidig viser biernes produktivitet jo, at de har kunnet trives i området, siger biolog og formilder Lasse Stærdal Simonsen, som har været med til at udforme parkens område for biodiversitet.

Bier brugt til formidling
Bistadet er parkens eget, og bierne har GIVSKUD ZOO lånt af den lokale biavler Bjarne Søbye for at formidle om dyrene og om deres enorme betydning for naturen.

- Jeg vil sige, at det har været en succes, for der har været god aktivitet i området, og vores gæster har været nysgerrige og interesserede. Vi har fået mange spørgsmål og tilbagemeldinger, siger Lasse Stærdal Simonsen og tilføjer:

-  Hele formålet er jo at lære vores gæster mere om naturen og om, hvorfor det er vigtigt, at vi beskytter den. Og det har bierne været en god hjælp til. Det er klart, at det ikke er vilde bier, som lever for eksempel i huller i træer, vi kan fremvise. Men bierne i stadet giver os dog stadig et værktøj til formidling af et vigtigt emne. 

Skal rykke til et vinterlogi
Efter tømningen af tavlerne i bistadet tager biavler Bjarne Søbye honning og bier med sig.
De kan ikke blive i bistadet vinteren over, fordi det ikke er isoleret nok til, at bierne vil kunne overleve hård frost.
I stedet rykker de til vinterlogi hos biavleren. Og så regner biolog Lasse Stærdal Simonsen med, at de vender tilbage til parken igen næste forår. 

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.