Dagens programI dag 10-17

Bamsehjælp til Nepal

22. juli 2021

Bamsehjælp til Nepal

Når gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA køber udvalgte bamser i parken, sender de samtidig støtte til sårbare børn i Nepal.


En af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs leverandører af produkter i parken, Nature Planet, er tilknyttet et projekt via Plan International for at hjælpe fattige børn i Nepal.
Det betyder, at når gæster i parken køber bestemte bamser fra denne leverandør, støtter de samtidig fattige børn i Nepal. Virksomheden sender nemlig en del af deres overskud til det sydlige Mackwanpur distrikt i Kathmandu i Nepal, hvor 3.700 børn og deres familier får glæde af det. 

- Nature Planet tilbyder nogle lækre produkter af en kvalitet og bæredygtig produktion, som betyder meget for os her i parken, fordi vi gerne vil tilbyde vores gæster det bedste. Og dette støtteprojekt i Nepal er en sympatisk sidegevinst ved, at vi indkøber firmaets bamser. Normalt støtter parken i henhold til vores vedtægter kun naturbevarelsesprojekter, men dette er også en måde, hvorpå vi og vores gæster hjælper andre, og det er vi selvfølgelig glade for at kunne, siger GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs F&B-koordinator, Anne Mette Bjerregaard.

Hjælper børn fra fødslen
Projektet i Nepal handler om at sikre babyer og småbørn den bedste start på livet med kærlig pleje og sund næring, samtidig med at piger rettigheder og lighed mellem kønnene skal forbedres. Derfor bruges støttekronerne på at uddanne sundhedsarbejdere og andre frivillige, som kan hjælpe småbørnsfamilier med at give babyerne en tryg opvækst. Projektet løber fra 2020 til 2022.

Det er muligt at købe bamser fra Nature Planet i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs Safari Shop og Billetsalg.

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.