INFORMATION OM COVID-19 - LÆS MERE HER

Dagens programI dag 10-20

Andet kuld løveunger trives

26. juni 2020

Andet kuld løveunger trives

Efter en lidt anderledes fødsel er der nu ro på GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs andet løvekuld fra 2020.


I sidste uge kom to løveunger til verden i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Ganske uventet og usædvanligt blev løverne født ved højlys dag ude i anlægget. Så for at sikre mor og unger blev anlægget midlertidigt lukket for gæster.

- Det er normalt, at løvinder søger væk fra flokken, når de skal føde. Det havde denne hunløve også gjort, hun havde lagt sig ind i et buskads i anlægget. Men i længden kunne vi ikke at have hende der, så vi fik hende og ungerne bragt sikkert ind i stalden, så de kan få en god start på livet, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Rolig opstart i stalden
Løvemoren og ungerne skal nu tilbringe de næste uger i stalden, hvor ungerne kan vokse og blive stærke – og lære at følge med mor, inden de skal ud i anlægget og møde resten af løveflokken.

- De små fødes blinde, døve og hjælpeløse. Så moren skal tage sig godt af dem i den første tid. Og det er der bedst mulighed for i stalden, hvor hun kan ligge med dem i fred og ro. Samtidig giver det os bedre mulighed for at holde opsyn, så vi kan være sikre på, at de har det godt, fortæller biologen og tilføjer, at moren før har fået unger, så hun er erfaren og passer godt på de små. 

En af hver
Da de nye løveunger kom ind i stalden, foretog parkens dyrlæge et sundhedstjek, hvor ungerne blev kønstjekket og chipmærket. Det viste sig, at der var en han og en hun.

- Det er et lille kuld, men det er ikke unormalt for løver kun at få to unger. Og begge  har det godt, og det er det vigtigste, siger biologen.

Med det nye kuld er der nu seks løveunger i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, efter der også blev født et kuld midt på fire unger midt i maj. I det kuld er der to hanner og to hunner.
Biologen, dyrlægen og dyrepasserne vurderer løbende, hvordan det går med de to kuld løveunger. Og når de er klar, vil de blive lukket ud i parkens store anlæg, hvor gæster kan opleve dem fra bilen eller parkens safaribusser. Der vil dog forsat gå flere uger, inden det sker af hensyn til dyrene.

 

 

 

 

Del denne nyhed:
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.