Åbent i dag: 10-17

Affaldssortering i fokus

24. maj 2021
Miljøet får en hjælpende hånd gennem affaldssortering. Derfor kommer sorteringen nu i fokus i hele GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, som fremover beder gæsterne om at sortere deres madaffald og pantflasker.

Når man sorterer affald, bliver det muligt at genanvende materialer, hvilket er en gevinst for miljøet - i stedet for at alt affald går op i røg som småt brændbart.
Derfor har medarbejderne i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i flere år sorteret affald fra pap, plastik, metal og mad i forskellige containere, så det har kunnet genanvendes.
I 2021 udvides affaldssorteringen, så parkens gæster på deres vej rundt i parken vil møde flere beholdere til forskellige typer affald samt beholdere til pantflasker. I første omgang er der kun sortering af madaffald og pantflasker. Øvrigt affald er småt brændbart, men parken arbejder på at få udvidet sorteringen på sigt.

- Vi har ikke bedt vores gæster om at sortere affald før. Så vi håber, at det vil blive taget vel imod, og at vores gæster kan se fornuften i at sortere affald på en bæredygtig måde. Det er med sådanne små skridt, at vi kan prøve at gøre en forskel i disse tider, hvor der er pres på klimaet, siger servicechef i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Nicklas Ottosson Kanstrup.

I front i klimakampen
Affaldssorteringen følger den bæredygtige kurs, som GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har fulgt igennem de senere år.

- GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA går allerede med i front på mange områder i forhold til at skabe et bedre klima, for eksempel ved vores CO2-reducerede energiforbrug og bæredygtige indkøb. Og så formidler vi om vigtigheden af at passe på planeten. Nu vil vi gå et skridt længere ved at udvide vores affaldssortering, så både personale og gæster sorterer, siger Nicklas Ottosson Kanstrup og tilføjer:

- Derudover har vi stor fokus på, hvilken type engangsemballage vi bruger i parken. Al vores emballage er bionedbrydeligt, og de ting, som minder om plastik såsom sugerør, bestik, isskeer og så videre, er lavet af PLA/Bioplast, som er et plastikmateriale baseret på plantedele som for eksempel majsstivelse, korn eller sukkerrør. Vores kildevand sælges også i flasker, som er lavet på 100% genbrugsplastik, og de er 100% CO2 neutrale.

Servicechefen forventer også, at affaldssorteringen vil blive taget vel imod;

- Det er jo et godt budskab. Og samtidig skal husstande i Danmark jo allerede sortere affald, så det er noget, vores gæster kender til i forvejen. Det er et lille skridt, men formidlingsmæssigt er det et vigtigt budskab, og miljømæssigt er det en gevinst.    

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.