Nej, det er ikke bare spyt, og ja, de rammer os af og til. GIVSKUD ZOOs guanacoer og alpakaer er begge lamaarter, og de er blandt andet kendt for at spytte. Det er dog ikke mundvand og savl, de sender af sted, når de er utilfredse - men decideret maveindhold. Og når personalet i parken skal tjekke dyrene, er de udsat for at blive ramt af ildelugtende stråler.