Dagens programI dag 10-18

Rød Panda

(Ailurus fulgens)

Højde
25-30 cm
Længde / vægt / vingefang
50-112 cm
Vægt / antal æg
3000-6000 g
Drægtighed / inkubation
110-130 Dage/Days/Tage
Antal unger
1-4 Stk./Young
12-16
Kontinent
Asien
Art
Pattedyr
Status
Sårbar
Føde
Planter og smådyr

Højtlevende asiat

Den røde panda lever i meget afsidesliggende bambusskove i op til over 4000 meters højde i de østlige Himalayabjerge.

 

En lille halvbjørn

Den røde panda ligner en lille bjørn, men hører i modsætning til kæmpepandaen slet ikke til bjørnefamilien. Den tilhører derimod en familie, der kaldes halvbjørne, hvor man også finder vaskebjørne og næsebjørne. Den røde panda har dog sin helt egen slægt, hvor den er eneste medlem.

Den røde panda er ikke særlig stor. Den vejer typisk kun tre til fem kg. Den har dog en tyk og lang pels, der gør, at den ser større ud, end den egentlig er. Pelsen har på ryggen en flot rødbrun farve. På maven og benene er pelsen mørkere, næsten helt sort. Pandaens lange hale har lyse striber og bruges til at holde balancen med, når den klatrer rundt oppe i træerne, eller hvis den skal hoppe.

Pandaen har også en meget tæt pels på poterne og mellem trædepuderne, der beskytter mod kulde og giver den et godt fodfæste. Poterne er også udstyret med stærke buede kløer, der gør pandaen i stand til at gribe fat i grene og er med til at gøre pandaen til en utrolig dygtig klatrer.

En særlig ting, som den røde panda har til fælles med kæmpepandaen, er en knogleudvækst på håndrodsknoglen, der kaldes en pseudotå. Tåen kan bøjes og bruges til at gribe fat om den bambus, pandaen spiser, og den fungerer næsten som en slags tommelfinger.

 

Bambusspiser

Dens kost består overvejende af bambus, men den spiser også gerne andre former for grønt. Pandaen kan også finde på at supplere kosten med æg, fugle og små pattedyr.

På grund af de store mængder bambus er pandaens kost meget næringsfattig, og det er formodentlig derfor, at pandaen sover næsten halvdelen af tiden. Når den sover om dagen, gør den det oppe i træerne. Den kommer kun ned på jorden, når den søger føde tidligt om morgenen eller omkring solnedgang. Når pandaen finder føde, samler den det op og bruger poterne til at putte det i munden med. Den bruger også poterne, når den skal have noget at drikke. Den stikker poten ned i vandet og slikker den så.

 

En enspænder

Pandaen lever normalt alene i sit territorium og mødes kun med andre pandaer i parringstiden. Hannerne markerer deres territorium med dufte fra deres urin og afføring.

 

Føder i en hule

Efter en drægtighedsperiode på ca. fire måneder føder hunnen normalt en til to unger. Dette sker normalt i en hule i et træ, som moderen har foret med plantemateriale. Ungerne er blinde og hjælpeløse, når de bliver født, og de forlader først deres mor, når hun får et nyt kuld unger året efter.

 

Bonusinfo

Den røde panda er truet. Man kender ikke det præcise antal af dyr, men man regner med, at der er mindre end 10.000 dyr, måske så få som 3000 til 4000 dyr tilbage i naturen. Den største trussel mod pandaerne er, at deres levesteder forsvinder. Pandaens foretrukne bambusskove bliver fældet for at gøre plads til landbrugsafgrøder, og de skove, der er tilbage, bliver mindre og mindre.

En anden trussel mod pandaen er jagt på grund af dyrets fine pels, der især bruges til huer og pelskraver. Blandt andet betragtes en rød pandahue som lykkebringende for nygifte kinesiske par.


Rød Panda i Zoo TV



Ugens dyr: Rød panda

I Kina er det lykkebringende at have en rød pandahue på, når man skal giftes.

Forår langt om længe
Forår langt om længe
25. april 2010
Fox og Fire har vist glædet sig til foråret.

Ugens dyr: Den rødpandede brune lemur
Ugens dyr: Den rødpandede brune lemur
24. august 2009
Mød en vaskeægte halvabe

Rødder
Rødder
25. maj 2012
Rod til rødderne

Rødpandet brun lemurunge
Rødpandet brun lemurunge
7. juni 2010

Minilemur
Minilemur
3. september 2009
Vi har kattalemurer, bambuslemurer, rødpandede brune lemurer og en minilemur.

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.