Dagens programI dag 10-18

Rensdyr

(Rangifer tarandus)

Højde
90-140 cm
Vægt / antal æg
90-270
Drægtighed / inkubation
228-234 Dage/Days/Tage
Antal unger
1-2 stk./Young/Junges
Alder
15
Kontinent
Interkontinental
Art
Pattedyr
Status
Sårbar
Føde
Lav, mos, græs og blade

Uddød i Danmark
Rensdyr lever på tundraen på den nordlige halvkugle i Nordeuropa, Sibirien, Grønland og Nordamerika.

Rensdyret har engang levet i Danmark, og det ældste fund herfra er ca. 32.000 år gammelt. For ca. 9000 år siden uddøde arten dog i Danmark.


Både hanner og hunner har gevir
Rensdyret hører til hjortefamilien, og både hunnen og hannen sætter gevir. Hannen sætter sit gevir i marts/april, mens hunnen først får sit i maj/juni. Hannen bruger sit gevir til at konkurrere og slås med andre hanner under parrings-sæsonen. Det er oftest de største hanner med de største gevirer, der får lov at parre flest hunner. Sidst på efteråret eller i den tidlige vinter taber hannen sit gevir. Geviret vokser dog ud igen til foråret.

Hunnerne beholder deres gevir, indtil efter de har født deres kalve i foråret. I vinterperioden hjælper geviret hunnerne med, at tilkæmpe sig de bedste steder med føde. Eftersom hannerne har tabt deres gevir i den periode, kan hunnerne få adgang til mere mad og derved sikre føde nok til de kalve, de bærer rundt på.

Fødderne ændrer sig
Rensdyret har store brede fødder med klove, som ændrer sig efter sæsonen. Om sommeren, når tundraen er blød og våd, bliver fodpuden svampeagtig og blød, hvilket hjælper rensdyret med at gå i mudderet. Om vinteren skrumper fodpuden ind og strammer til, så kloven bliver hård og får en skarp kant. Kanten virker som snesko, der borer sig ned i is og sne og hjælper rensdyret med at stå fast. Kanten kan også bruges til at grave igennem sneen med, så rensdyret får adgang til det lav, der ligger nedenunder.

Rensdyr kan have mange forskellige farver lige fra brun til grå til hvid.

Hos rensdyr er hanen større end hunnen. Hannen kaldes tyr eller buk og hunnen kaldes ko eller simle.

Det eneste pattedyr der æder lav
Rensdyret er en drøvtygger, der (ligesom køer og hjorte) har fire maver. De er ikke kræsne og spiser alt, hvad de kan finde i det øde landskab, heriblandt lav, mos, svampe, græs og blade. Om vinteren overlever de især på rensdyrs-lav, som de graver frem fra under sneen. Rensdyret er det eneste store pattedyr, der kan fordøje og omsætte lav. Dette skyldes nogle specielle bakterier, rensdyret har i sin mave.

Rensdyrets vægt varierer meget alt efter sæson, typisk er de federe om sommeren end om vinteren. Det er ikke unormalt, at hannerne taber sig meget under parringssæsonen.

Store og små flokke
Rensdyr er et socialt dyr, der lever i flokke, som ændrer størrelse efter årstiden. Om efteråret/vinteren vil de ofte ses i mindre flokke, mens de om foråret kan danne kæmpe flokke på op til 500.000 dyr. Dette sker især, når rensdyrene vandrer. Alt efter hvor rensdyrene lever, vandrer de i et større eller mindre omfang. Rensdyr i Nordamerika bliver for det meste det samme sted, mens rensdyr i det nordøstlige Canada årligt kan vandre over 5.000 km og dække et område på 1.000.000 km². Når rensdyrene vandrer, kan de bevæge sig omkring 50 km om dagen.

”Klikker” med fødderne
Rensdyr har en sene, som afgiver en lille kliklyd, når senen glider over en knogle i fødderne. Dette gør, at rensdyrene nemt kan holde sammen for eksempel i en snestorm, da de kan høre hinanden. Man kan høre kliklyden op til 10 meter væk.


Øjnene skifter farve over året

Rensdyrenes øjne skifter farve fra gylden om sommeren til blå om vinteren. Derfor kan rensdyret se kortere bølgelængder i de mørke vintermåneder, helt ned til 320 nm. Rensdyret kan derfor se ultraviolet lys, som hjælper dem til at se kontraster. Dette mener man er en vigtig brik i rensdyrets overlevelse. Til sammenligning, kan mennesket kun se ned til 400 nm, og kan derfor ikke se ultraviolet lys.

Man kender ikke til andre pattedyr, hvor deres øjne kan skifte farve alt efter sæson, dette er altså unikt for rensdyret.

 

Slås om hunnerne
Rensdyr bliver kønsmodne i 1-3 års alderen (alt afhængigt af fødetilgængelighed). Parringssæsonen løber fra sent i september til tidligt i november, hvor hannerne kæmper om adgang til hunnerne. To hanner slås ved at låse deres gevirer sammen og prøve at skubbe hinanden væk. De største hanner kan parre sig med 15-20 hunner. Under parringssæsonen indtager hannen ikke føde og kan miste op mod 40 % af sin kropsvægt.

Kalvene bliver født i maj/juni og efter ca. 45 dage begynder de at græsse. De supplerer dog op med mælk helt indtil det følgende efterår, hvor de flytter hjemmefra.

Vidste du, at…

De allerførste mennesker, der ankom til Danmark, fulgte efter rensdyrene sydfra. Rensdyrjægerne var meget afhængige af renerne som jagtdyr.

 

 

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.