Dagens programI dag lukket

Nilgai

(Boselaphus tragocamelus)

Højde
120-150
Længde / vægt / vingefang
180-210
Vægt / antal æg
200-270 kg
Drægtighed / inkubation
245-275 Dage/Days/Tage
Antal unger
(1)-2 Stk./Young
Alder
18-22
Kontinent
Asien
Art
Pattedyr
Status
Ikke truet
Føde
Planter og frø

Levesteder

Nilgaien er Asiens største antilope. Den er udbredt i det østlige Pakistan og i Indien og lever hovedsageligt i skov og jungle, men bevæger sig af og til også ud på de åbne sletter.

 

Udseende

Hos hannen er pelsen blågrå, han har mørke ben og hvide koder, som ligner strømper. Han har små kraftige, spidse horn på ca. 20 cm, og under hagen har han et lille fipskæg. Hunnen har en lysebrun pels, og ligesom hannen har hun hvide koder.


Føde

Den lever af græs, blade og frugt, som den finder om morgenen og tidligt om aftenen.


Social adfærd

Nilgaier lever i flok, men uden for parringssæsonen går de ældre hanner for sig selv. Nilgai-antilopen er meget sky og er hele tiden på vagt overfor eventuelle farer, der måtte lure.

 

Seksuel adfærd

Når hannerne kæmper om at få adgang til at parre en gruppe hunner, knæler de foran hinanden og kaster sig frem med hornene først. Hunnen er drægtig i ca. otte en halv måned og føder ofte to kalve. De fleste unger fødes i juni til oktober, men det er ikke unormalt, at de også fødes uden for denne periode. Inden fødslen søger hunnen lidt væk fra flokken. Ungerne bliver tæt ved moderen og holder sig gerne i nærheden af hendes ben. Ungerne følger troligt moderen, og hun bruger megen tid på at passe og pleje dem.

 

Bonusinfo

Da deres horn er små, og kødet ikke smager særlig godt, jages de ikke af moderne jægere. Desuden betragtes nilgaien af hinduerne som en nær slægtning til den hellige ko. Derfor har den ikke lidt overlast i samme grad som mange andre dyr, og i naturen er den forbavsende upåvirket af menneskers tilstedeværelse.


Nilgai i Zoo TV



Ugens dyr: Nilgai

Hannerne er nede på knæ, når de gør kur.

Tvillinger (1)
Tvillinger (1)
17. september 2010
Tvillingefødsel hos nilgaierne.

Nilgaikalv
Nilgaikalv
27. september 2010

Usynlig!
Usynlig!
11. september 2011
Lille og sårbar, men heldigvis usynlig!

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.