Dværgzebu

Fremavlet i Sri Lanka
Dværgzebuoksen stammer oprindeligt fra Sri Lanka, hvor munke bevidst valgte de mindste dyr til avl. De havde nemlig ikke ret meget plads til husdyr i deres klostre, og havde derfor brug for mindre dyr. 

For ca. 2000 år siden blev racen spredt til andre verdensdele blandt andet til Afrika, hvor man blandede dem op med andre kvægracer. Det gjorde man, fordi zebuerne er tolerante overfor varmt klima og er delvist resistente overfor kvægpest. Til gengæld er kødkvaliteten lav. Hvis man så avlede dem sammen med godt kødkvæg, gav det flere fordele, for eksempel kunne de leve i ekstremt varme områder i Afrika. Samtidig gav det bedre kød end hos de rene zeburacer.
I Nordamerika har man blandet zebuer med øvrige kvægracer og anvender tyrene til rodeo.
Grunden til, at dværgzebuoksen klarer sig bedre i varmen, er, at den har flere svedkirtler end mange andre kvægtyper. Det sker også, at den ikke altid søger skygge på varme dage, men at der derimod opholder sig i direkte sol. Det hjælper med at mindske insektbid, da insekter jo som regel opholder sig i skyggen.

Verdens mindste ko
Dværgzebuen er, som navnet antyder, ikke særlig stor. Den måler kun ca. en meter i skulderhøjde, hvilket gør den til verdens mindste ko. Den har fedtpukkel på ryggen og en hudlap under hagen, som hedder en doglap. Hvad funktionen ved disse to er, ved man ikke. Dog er doglappen mest udviklet hos gamle tyre, så man kunne måske forestille sig, at det var en form for statussymbol.