Dagens programI dag 10-17

Asiatisk vandbøffel

(Bubalus arnee)

Højde
150-190 cm
Længde / vægt / vingefang
240-300 cm
Vægt / antal æg
700-1200 kg
Drægtighed / inkubation
 310 Dage/Days/Tage
Antal unger
 1 (-2) Stk./Young
Alder
20-25
Kontinent
Asien
Art
Pattedyr
Status
Truet
Føde
Græs

Levesteder

Der findes kun vildtlevende asiatiske vandbøfler i Indien. Den tamme form har derimod et meget større udbredelsesområde. Den findes blandt andet i Indien, Sydøstasien, Sydeuropa, Nord- og Østafrika, Madagaskar, Australien, Japan, Hawaii og i Central- og Sydamerika. Nogle af disse steder er tamme vandbøfler dog blevet vildtlevende igen.

 

De asiatiske vandbøfler lever primært på våde enge, i sumpe og i floddale med tæt vegetation, og de foretrækker at græsse langs floderne. I naturen plages dyrene af insektbid, og derfor bader de ofte i vand og jord og ses med kager af mudder på kroppen. Det beskytter nemlig mod insektbid. De beskytter sig også mod insektbid ved at holde sig neddykket i vand.

 

Udseende

Den mest almindelige farve er askegrå til sort, men der findes også sorte og hvide, brune og hvide og helt hvide domesticerede dyr.

 

Føde

Vandbøflen foretrækker frodigt græs og vegetation, som vokser langs floderne. Den græsser om formiddagen og eftermiddagen, og så mudderbader den bader gerne midt på dagen.

 

Social adfærd

Voksne hunner og deres unger holder sammen i grupper på op til 30 dyr. Der er hierarki i gruppen, og selv når en han slutter sig til gruppen, ledes gruppen altid af en gammel ko. Unge hanner jages væk fra flokken, når de er to til tre år gamle. Om natten kan flere grupper på op til i alt 500 dyr opholde sig i samme område. Det er dog kun tamformen af vandbøfler, der findes i så stort antal.

 

Tre truede arter 

Der findes fire underarter af asiatisk vandbøffel, og tre af dem er udryddelsestruede. Vildformen af den art, som findes i GIVSKUD ZOO, er også truet. 
De vilde vandbøfler trues primært, fordi deres naturlige levesteder bliver opdyrket af mennesker, men der drives også jagt på dyrene.
Et andet problem er sygdomssmitte fra tamkvæg og konkurrence med tamkvæg om føde og vand.


Bonusinfo
Tamme vandbøfler har mange anvendelsesmuligheder, og de er så omgængelige, at selv børn kan håndtere dem. De vilde vandbøfler derimod er større, hurtigere og mere aggressive. Den tamme form er velegnede til at pløje og dyrke rismarker, og de bruges også som lastdyr. Mælken er desuden federe og mere proteinrig end mælken fra en almindelig ko. Skindet er ligeledes af en god kvalitet. 


Asiatisk vandbøffel i Zoo TV



Ugens dyr: Vandbøffel

Vi har seks vandbøfler i Givskud Zoo. Een tyr og fem køer.

Nye badedyr!
Nye badedyr!
22. juli 2012
Nye badedyr i GIVSKUD ZOO

Asiatiske dage
Asiatiske dage
15. maj 2013
18., 19., og 20. maj!

Kaliffen fra Irak
Kaliffen fra Irak
8. juli 2008
Givskud Zoos asiatiske kejserørn fra Irak har haft en hård skæbne. Han har kun een fod, den anden har han sandsynligvis mistet i en snare.

Elefantstrid
Elefantstrid
25. juli 2008
Elefanter er tryghedsnarkomaner, så der skal ikke meget til for at tage pippet fra dem.

Elefantastisk
Elefantastisk
28. juli 2008
Masser af træning og belønning er kodeordet, hvis hunelefanterne i Givskud Zoo skal have en omgang manicure.

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.