Åbent i dag: 10-17

Betingelser for online køb

Du skal være minimum 18 år for at købe billetter online. Online-billetter refunderes ikke.

Online-billetter
GIVSKUD ZOO online-billetter er gyldige til entré i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, som angivet på billetten på en valgfri åbningsdag i indeværende sæson. 
Billetter til særarrangementer og ture bag kulisserne skal anvendes som angivet på billetten og kan ikke ombyttes eller refunderes. 

Det understreges, at online-billetter, der ikke er anvendt inden udgangen af indeværende sæson, bortfalder uden yderligere kompensation.

 

Se åbningstider



Vær opmærksom på at hver billet har en unik stregkode. Når den er scannet ind ved billetlugen i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, kan den ikke bruges igen. Du har selv ansvaret for eventuelt misbrug af din online-billet, så pas på den, indtil du kommer til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.


GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA påtager sig ikke ansvaret for printfejl eller efterfølgende prisændringer.
Online-billetter kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagnetilbud.  


Levering af online-billetter
Når du har gennemført din betaling, bliver online-billetten inden for ca. 10 minutter sendt til den oplyste e-mailadresse.

Du modtager online-billetten som pdf-fil på e-mail. Du kan printe billetten hjemmefra og aflevere den ved billetlugen, eller du kan vise billetten som pdf-fil på din smartphone/tablet ved billetlugen.


GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA påtager sig ikke ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer på dine enheder, dit eget spamfilter eller forkert oplyst e-mailadresse. 

 

Betaling og sikkerhed
Alle priser er oplyst i danske kroner. Vi gør opmærksom på, der ikke er moms på billetter til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

Kreditkorttransaktioner sker på en separat sikret server med fuld kryptering af alle kreditkortoplysninger. GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA samarbejder med NETS for at opretholde en sikker betalingsløsning. Denne løsning opfylder alle PBS’ krav til sikre betalingsløsninger. Dine kreditkortoplysninger vil ikke blive gjort tilgængelige for andre virksomheder eller organisationer, og GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har kun begrænset adgang til dine kreditkortoplysninger.


Vi placerer en ”cookie” på din computer, så browseren kan genkende dine oplysninger ved næste besøg i vores onlinebutik. Denne ”cookie” bruges også til at følge din indkøbskurv og til statistiske formål.  

 

Gebyr
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA betaler et gebyr til kortindløser for at formidle transaktionen. Ved køb af online-billetter viderefakturerer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA ikke dette gebyr.

 

Fortrydelsesret
I henhold til ”Forbrugeraftaleloven § 18 stk. 2” er billetter købt online ikke omfattet af fortrydelsesretten og refunderes derfor ikke.

 

Registrering af oplysninger
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA registrerer dit navn, din adresse, din e-mail og dit telefonnummer afgivet i forbindelse med købet i vores kundekartotek. Oplysningerne videregives ikke, og slettes et år efter indløsning af eller udløb på billetten.

 

Ofte stillede spørgsmål

Jeg modtager ikke en mail fra jer:

Hvis du ikke modtager en e-mail fra GIVSKUD ZOO inden for ca. 10 minutter, så tjek dit spamfilter eller mappen ”uønsket e-mail”. Findes mailen stadig ikke, så kontakt os.

Jeg har slettet min e-mail med billetterne:

Hvis du er kommet til at slette e-mailen, så kontakt os, og vi genfremsender e-mailen.

Jeg har tabt mine billetter:

Hvis du har tabt dine billetter, kan vi genfremsende e-mailen til dig. Vi gør opmærksom på at billetter kun kan bruges én gang, og at en anden eventuelt kan have brugt dem. GIVSKUD ZOO er ikke ansvarlig for misbrug af tabte billetter, og det kan betyde, at dine billetter er gået tabt.

Hvem handler jeg med?

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA S/I (Løveparken), Løveparkvej 3, Givskud, 7323 Give, info@givskudzoo.dk 
Tlf.: +45 75 73 02 22, CVR.: 75318219

Kontakt os

Eventuelle spørgsmål til denne ordre kan sendes til:
E-mail: billetsalg@givskudzoo.dk
Tlf.: +45 75 73 02 22

 


GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA 

Løveparkvej 3, Givskud, 7323 Give
info@givskudzoo.dk 
Tlf.: +45 75 73 02 22

Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.