Dagens programI dag 10-18

Sov hos dinosaurerne på Dino Camp

22. til 23. juni 2019
Overnat blandt fortidens giganter i GIVSKUD ZOOs dinosaurpark. Sov i eget telt til lyden af parkens mange dyr og lige under en rovdinosaur, en flyveøgle, en langhals eller en helt anden. Opholdet indeholder en overnatning, aftens- og morgenmad, spændende dinosaur-aktiviteter og hele 2 dage på egen hånd i GIVSKUD ZOO.


Sov hos dinosaurerne på Dino Camp

De eventyrlystne kan opleve dinosaurparken efter mørkets frembrud. Her kan I overnatte i telt lige ved siden af de gigantiske dinosaurer og fornemme andre dyrs færden omkring jer. Årets særlige begivenhed er et familiearrangement med fokus på børnene, men der er også masser af hygge for de voksne. 

Arrangementet består af en aften og nat med et særligt program, som byder på masser af sjove aktiviteter. 
I har dagen indtil selve overnatningen og hele dagen efter i GIVSKUD ZOO på egen hånd. 

Helt ekstraordinært for i år sætter vi hele denne weekend særlig fokus på dinosaurer med aktiviteter, som man også kan deltage i før og efter Dino Campen. Så der bliver god mulighed for rigtig at fordybe sig i fortidens giganter.

Vi griller til aften og hygger med morgenmaden. 

I skal medbringe eget telt. Bemærk at det også kan være en god ide at medbringe luftmadrasser, fordi I sover lige ved dinosaurerne, og visse steder kan jorden være lidt ujævn.

 

Tilmeldingsfristen er udløbet. Sidste tilmeldingsfrist var mandag den 10. juni 2019.

 

Program for Dino Camp 2019

 

Lørdag

10-15:30 GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA på egen hånd 

15:30 Velkomst. Mødested Safarishoppen, P3 - HUSK: Alt oppakning medbringes!

16:00 Beat & Brøl dinoshow

16:45 Opsætning af telt

17:45 Grill & spisning

19:15 Dinofodring

19:30 Dinoaktiviteter

20:30 Dinoløb og bålhygge

21:30 Godnat
 

Søndag

7:10 Dinosaurvækning

7:30 Overraskelse

8:15 Morgenmad

9:15 Oprydning og nedpakning

10-18:00 GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA på egen hånd

 

Pris for Dino Camp - inkl. overnatning, entré 2 dage, morgen- og aftensmad samt aktiviteter:

Voksne: 449,- DKK pr. person

Børn (3-11 år): 325,- DKK pr. person

Børn (0-2 år): Gratis

Der er en drikkevare pr. måltid, flere kan tilkøbes.

 

 

 

25% rabat til GIVSKUD ZOO årskortholdere 

GIVSKUD ZOOs egne årskortholdere forkæles med en helt særlig pris og sparer 25% pr. person. Brug rabatkoden ved bestilling: AARSKORTDINOCAMP2019.

 

Pris for Dino Camp for årskortholdere inkl. overnatning, morgen- og aftensmad samt aktiviteter:

Voksne: 336,75 DKK pr. person

Børn (3-11 år): 243,75 DKK pr. person

Børn (0-3 år): Gratis

Der er en drikkevare pr. måltid, flere kan tilkøbes.

 

Husk at medbringe gyldigt årskort på alle deltagende, som skal fremvises ved velkomst, ellers gælder rabatten ikke. 
Bemærk: Rabatten gælder ikke for gæster med årskort fra andre zoologiske haver.

 

 


Kontaktinformation:

Formidler Katrine Elkjær, kel@givskudzoo.dk

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.