Dagens programI dag 10-17

Kom tæt på vilde vandhuller

27. til 29. april 2018
Det kribler og krabler, når GIVSKUD ZOO har fokus på ”Vilde vandhuller”. Kom med på ekspedition i den vilde mose i GIVSKUD ZOO, og se hvad der gemmer sig mellem sivene.


Kom tæt på vilde vandhuller

I Store Bededagsferien er der alle muligheder for at komme tæt på det myldrende liv, der florerer i og ved mosen.

Kom med i mosen

Fredag viser en GIVSKUD ZOOs biolog Mads Warming rundt i parkens fredede mose. Lørdag og søndag står Finn Lillethorup fra Økolariet for turen. Fokus er mosens beboere og at tømme insektfælder. Desuden indsamles dyr og planter, som vi kigger på under lup. Vil du med, så husk gummistøvler, da mosen kan godt være et vådt sted, selvom vi tager en tør rute. Waders kan dog også lånes.

 
Vind flotte præmier

Der afholdes også en spændende konkurrence: Bliv vandhuls-ekspert. Her kan alle teste sin viden om vandhullets dyr og planter, og der kan vindes en fin 1. præmie pr. dag. Der er også løbende timepræmier igennem hele dagen.

 

Få støtte til at hjælpe naturen på vej

Vandhullerne er en overset del af naturen i Danmark. I de seneste 60 år er to tredjedele af alle vandhuller forsvundet. Det er ærgerligt, da vandhullerne er levested for mange planter og dyr som for eksempel insekter, fisk, frøer, tudser og salamandere. Heldigvis er man begyndt at genoprette vandhullerne i Danmark. Det betyder, at dyrene allerede har fået lidt bedre levevilkår. Det er også blevet muligt at få støtte fra Naturstyrelsen som privat borger, hvis man selv ønsker at anlægge nye vandhuller på sin grund - og derved hjælpe naturen.

 

Program

12.00, 13.00, 14.00 og 15.00: Kom med på tur i mosen og tøm insektfælderne – med biolog Mads Warming fredag og naturvejleder Finn Lillethorup lørdag og søndag

12.00-16.00: Undersøg vandhullets beboere under lup

12.00-16.00: Lån waders til børnene til selvarrangerede ekspeditioner i mosen

12.00-15.15: Deltag i konkurrencen om 1. præmien eller en timepræmie  

15.30: Udtrækning af dagens vinder af 1. præmien i forbindelse med fodring af gorillaer

Køb entrebillet og spar pr. billet

 

Kontaktinformation:

Formidler Katrine Elkjær, kel@givskudzoo.dk

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.