23. og 24. april 2022
Oplev den actionpakkede event, hvor du kommer tæt på menneskets bedste ven og møder specialister, der arbejder med hunde til daglig. Du kan også se spændende demonstrationer af arbejdshunde i aktion.
Hunden er menneskets bedste ven, og den bruges til et væld af opgaver i mange forskellige brancher for eksempel hos politiet, i lufthavne og hos kriminalforsorgen. Hør mere om vores firbenede venner, deres formidable evner, deres sundhed og pasningen af dem, når vi stiller skarpt på dem lørdag den 23. og søndag den 24. april 2022 ved eventen Hunde i zoo.
Det bugner med oplevelser og action
Kriminalforsorgen medbringer en stor lastbil med en transportabel fængselscelle, hvor gæster weekenden igennem løbende kan opleve demonstrationer af, hvordan hundeførerne arbejder med deres narkohunde i arresthuse og fængsler.
Politiet kommer med en patruljehund og demonstrerer, hvordan de arbejder.
Man kan opleve toldhunde, som lufthavne bruger til at søge efter blandt andet penge eller bomber.
Og så vil der være demonstration af redningshundes arbejde.
Medbring gerne egen hund og få råd og vejledning
Der kommer også hundefrisør, som kan rådgive om god pleje af hundes pels.
Gæster kan møde en hundeadfærdsspecialist og -osteopat, som vil fortælle om, hvordan man kan styrke hundens bevægeapparat, og om hvordan man kan træne med sin hundehvalp.
Og der kommer en dyrlæge og veterinærsygeplejerske, som fortæller om hundes sundhed.
Gæster er også meget velkomne til at medbringe egen hund og få et gratis tjek af hundens tænder og vægt.
Vanen tro kan gæster deltage i en event-konkurrence, hvor der udtrækkes vindere både lørdag og søndag.
Besøg pladsen med stande
11.00-16.00: Mød hundeadfærdsspecialist og -osteopat Lone Bach fra Enghave og Hund
11.00-16.00: Få tjekket din hunds tænder og vægt v. Dyrlæge Pedersen
11.00-16.00: Mød hundefrisør Nadia fra Sofiesminde Hundesalon
11.00-16.00: Mød kriminalforsorgen og se deres hunde i aktion
11.00-16.00: Se de arbejdende hunde
Demonstrationer og foredrag ved pladsen med stande
11.15: Patruljehund i aktion
12.00: "Styrk hundens bevægeapparat" v. adfærdsspecialist Lone Bach
12.30: Redningshund i aktion
13.15: Toldhund i aktion
13.45: "Stimuler hvalpen korrekt" v. adfærdsspecialist Lone Bach
14.15: Redningshund i aktion
15.00: Toldhund i aktion
15.30: Patruljehund i aktion
16.15: Vinder af dagens konkurrence udtrækkes
Alle aktiviteter foregår ved tipilejren ved siden af ulveanlægget.
Kontakt: Formidler og biolog Nadia Schilling Davidsen, ns@givskudzoo.dk
Programmet er med forbehold for ændringer.