INFORMATION OM COVID-19 - LÆS MERE

Dagens programI dag 10-17

COVID-19 restriktioner ved besøg

På grund af de danske myndigheders restriktioner ift. COVID-19 vil besøg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA være anderledes end sædvanligt, og der er krav om, at gæster fremviser et coronapas.

Sådan forholder du dig:

Der er færre gæster på hverdage og over middag i weekender, så planlæg gerne dit besøg her, hvis du kan.
Der er ikke adgangsbegræsning til parken, så det er ikke nødvendigt at bestille plads. Dog beder vi dig købe billet eller årskort online før dit besøg i parken, hvis du ikke har gyldigt årskort i forvejen. Derved kan vi minimere manuel betjening og kø i Billetsalg.
Alle gæster opfordres så vidt muligt til at betale med kreditkort eller MobilePay.

 

Før besøget - husk coronapas

Kulturministeriet har pålagt os at følge nedenstående retningslinjer om COVID-19-test. Vi beder om forståelse for, at det er et krav fra myndighedernes side, som vi skal følge for at kunne byde jer velkommen i parken.  
· Alle gæster fra 15 år og opefter skal fremvise et coronapas ved ankomst til parken. Uden pas kan man ikke få adgang til parken. Et corona-pas kan udgøres af:
·
Gennemført vaccineforløb mod COVID-19. Et vaccinationsforløb anses for gennemført 14 dage efter den afsluttende dosis iht. lovgivningen
· En negativ COVID-19 test. Testen må maksimalt være 72 timer gammel, og her skal navn, testtidspunkt og testresultat fremgå. 
Både PCR-test og kviktest fra offentlige testcentre og private udbydere som for eksempel Falck kan anvendes. Testen kan fremvises enten på papir eller digitalt.
· Dokumentation for smitte. Dette gælder personer, der tidligere har været smittet med COVID-19, som kan fremvise dokumentation for en COVID-19-test med et positivt testresultat, som er foretaget mindst 14 dage før og højst 180 dage inden tidspunktet for besøget i parken. 
Man skal fremvise ID - sygesikringskort, pas, kørekort eller andet offentligt udstedt ID-kort sammen med coronapasset.
BEMÆRK: På grund af stort pres på hjemmesiden www. sundhed.dk og appen MinSundhed anbefaler vi, at du før besøget printer dit testresultat eller tager et billede af dit testresultat, hvor navn og testtidspunkt fremgår, så du har det klar til fremvisning ved ankomst til parken. 

Der er følgende undtagelser fra kravet om coronapas og test: 
· Personer under 15 år.
· Personer, der af medicinske årsager, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en test og derfor er fritaget.



Under besøget

Ved ankomst til parken skal gæster fremvise coronapas. Dette sker, inden man ankommer til Billetsalget. Uden fremvisning af coronapas kan man desværre ikke få adgang til parken, medmindre man er undtaget fra kravet - se regler i afsnit ovenfor. 
Følg alle regler og anvisninger fra parkens personale, overhold ensretninger og respekter afstandskravene. 
Overhold sundhedsmyndighedernes retningslinjer for smittebeskyttelse; undgå fysisk kontakt, vask hænder og brug håndsprit, host og nys i dit ærme.
Vis hensyn og hold afstand til andre gæster - Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst en meter og to meter, når det er muligt. Læs mere 
Brug håndsprit og håndvask de steder, hvor der henvises til det. Medbring også gerne din egen håndsprit. 
Forsamlingsforbuddet gælder - pr. 21. april er det udendørs forsamlingsforbud på max. 75 personer samlet på et sted. 

Aktiviteter i parken er begrænset som følge af myndighedernes anvisninger og forsamlingsforbud. Aktiviteterne i dinolejren er lukkede, så børn kan desværre ikke grave efter hajtænder, finde fossiler eller udgrave dinoskelet.
Flere indendørs faciliteter, dyreanlæg og udstillinger er lukket, foreløbig frem til den 21. maj. Det gælder for eksempel gorillahytten, odderanlægget og Dødens Hytte, og der vil således være risiko for, at nogle dyr ikke kan ses hele tiden, hvis dyrene har valgt at gå ind. 
Babycare Centeret er lukket, foreløbig frem til den 21. maj. Dog er det muligt at benytte et puslerum, hvor der også er skifteleje til større børn og voksne. 
Go'morgen Zoo-ture og årskortture er aflyst. Turene ventes at blive genoptaget den 21. maj.
Safaribusserne kører desværre ikke - de forventes at medtage passagerer igen pr. 21. maj. 
Spisestederne holder åbent. Gæster skal benytte mundbind ved bestilling af mad, og mundbindet må først fjernes, når man sidder ned i restauranten.
Vi opfordrer til, at kun en person pr. familie står i kø ved køb af billetter, mad, drikke, is og souvenirs.
Grillområdet på P2 kan benyttes, dog skal alle hygiejnekrav overholdes, og max. to gæster må benytte grillhytten ad gangen. 
Gæster skal benytte mundbind indendørs, for eksempel i parkens Billetsalg og ved bestilling af mad på spisestederne. 
Forældre skal tage ansvar for deres børn og sikre, at de overholder retningslinjerne.
Parkens legepladser er åbne, men forældre skal holde opsyn med deres børn, så de overholder retningslinjer for god hygiejne og smittebeskyttelse.
Spørg personalet, hvis du er i tvivl.


Efter besøget

Hvis du ikke har årskort, men du ønsker at opgradere din dagsbillet til et årskort, skal du ikke vende tilbage til Billetsalg. I stedet skal du sende en mail med et billede af din billet og kvittering til aarskort@givskudzoo.dk. Så hjælper vores personale med opgraderingen.



Vi har gjort dette for at gøre dit besøg mere sikkert

Vi har indført forskellige tiltag for at styre gæstestrømmen i parken.
Der er opstillet håndvaske og spritdispensere i hele parken.
Vi har indført kønumre i Billetsalg, butik og restauranter.
Der er opsat afstandsmarkører og ensretningsskilte, som gæster skal respektere.
Vi har ekstra personale i parken, der står klar med råd og vejledning.
Alle gæster modtager en folder om retningslinjer for besøg i parken.
Der er skilte med COVID-19 information rundt om i hele parken.
Der er ekstra rengøring i parken.
Vi opfordrer gæster til ikke at bruge kontanter.
Plexiglasskærme er installeret i Billetsalg, butik og restauranter.
Vi har fordelt borde og bænke rundt om i parken, så der er større afstand mellem gæsterne.
For at forhindre gæster i at stå tæt sammen er der adgangsbegrænsning ved indendørs servicefaciliteter som Billetsalg, butik og restauranter, så der ikke er for mange mennesker inde ad gangen.

Vi holder konstant øje udviklingen af ​​COVID-19, og parken følger alle anbefalinger og retningslinjer fra myndighederne for at minimere smitterisikoen.



På trods af ændringerne ønsker vi dig en vildt god dag i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.


Bemærk: Der kan forekomme ændringer, da vi løbende tilpasser os ud fra myndighedernes anbefalinger. Opdateret torsdag den 6. maj 2021

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.