Dagens programI dag lukket
GIVSKUD ZOO arrangerer særlige ture kun for årskortholdere.

Ture for årskortholdere

Med GIVSKUD ZOO årskort kan du komme helt tæt på dyrene på eksklusive ture. Der arrangeres ture året rundt. I foråret, efteråret, under sommeren og op til jul.

Oplev GIVSKUD ZOOs forskellige og eksklusive ture - kun for årskortholdere. Der kommer løbende nye oplevelser til, så kig gerne forbi engang imellem og find jeres favorit.
I 2019 fylder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA 50 år, så i år sætter vi ekstra skub i fejringen. Der vil være helt særlige ture blandt andet med fokus på dyr og historien i parken. Og på mange af turene hygger vi med kaffe, saft og kage. 

 

Go´morgen Zoo®

Kunne du tænke dig at klø et næsehorn bag øret? Så kom med og prøv vores Go'morgen Zoo, kun for årskortholdere. Under turen besøger vi udvalgte stalde, hvor vi siger go'morgen til dyrene. Hør om løvens barske liv på savannen og find ud af hvorfor det bredsnudede næsehorn har så stor en mund.

Vi besøger: Giraffer, næsehorn og løver

 

Dato: Mandag den 22. april, søndag den 16. juni, søndag den 1. september, søndag den 20. oktober 
Målgruppe: Hele familien

Tidspunkt: Kl. 08.15 til 10.00

 

 

Familietur bag kulisserne

Oplev GIVSKUD ZOO -ZOOTOPIA, når der er lukket for andre gæster. Kom tæt på de store bisonokser og kameler, mens du giver dem gulerødder. Mød gorillaflokken, Og oplev de store blide næsehorn, som du kan give æbler og klappe. Næsehornets hale krøller, hvis du klør dyret det helt rigtige sted. Og er vi heldige, kan vi opleve løverne brøle, mens vi besøger dem i stalden.   
Turen er målrettet børn, men voksne kan også få en særlig oplevelse og en masse interessant viden om dyrene.

Vi slutter turen af i restaurant ZoOasen, hvor vi hygger med kage, saftevand og kaffe for at fejre parkens 50 års jubilæum.

Vi besøger: Næsehorn, gorillaer, løver, kameler og bisonokser.

 

Dato: Søndag den 5. maj og onsdag den 16. oktober
Målgruppe: Hele familien

Tidspunkt: Kl. 8.00 til 10.30 (den 5. maj) og 17.00 til 19.30 (den 16. oktober) 


GIVSKUD ZOO - før og nu 

Tag med på en anderledes og spændende rejse 50 år tilbage i tiden og hør om, hvor Løveparken fra 1969 blev til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i 2019. På denne jubilæumstur fokuserer vi på gode historier fra gamle dage og fortæller sjove anekdoter. Vi besøger nogle af parkens ældste anlæg, ser billeder og hører mere om måden vi holdt dyr på dengang og nu. 
For at markere parkens runde hjørne slutter vi turen af i restaurant ZoOasen, hvor vi serverer kage og kaffe. 

Vi besøger: Blandt andet løver, elefanter og gorillaer.

 

Dato: Onsdag den 21. august og den 25. september
Målgruppe: Bedst egnet fra 10 år og op

Tidspunkt: Kl. 18.00 til 20.30 (den 21. august) og 16.00 til 18.30 (den 25. september) 

 

 

Stjernerne i GIVSKUD ZOO

Du kender højst sandsynligt Brutalis. Og hvad med Samson? Og løverne? GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er kendt for flere markante dyr, og denne jubilæumstur handler om parkens stjerner. Vi besøger nye og gamle stalde, hører sjove anekdoter og fascinerende historier gennem 50 år og ser gamle billeder fra arkivet. Hør blandt andet om Brutalis og hans rejse til Afrika - og mød også næsehornene i stalden, som du får mulighed for at klappe. Efter turen tager vi i restaurant ZoOasen og får jubilæumskage og kaffe.

Vi besøger: Løver, næsehorn og gorillaer.

 

Dato: Onsdag den 15. maj og torsdag den 17. oktober
Målgruppe: Bedst egnet fra 8 år og opefter

Tidspunkt: Kl. 17.00 til 19.30  

 

 

 

Bemærk
Årskortturene skal bookes på forhånd via linket herunder. 
Turene er KUN for årskortholdere med gyldigt GIVSKUD ZOO-årskort. Årskortet skal medbringes på dagen sammen med kvittering på turen. Kvittering kan printes eller fremvises på smartphone eller tablet. 

 


SE DATOER OG KØB BILLET HER

 

Der tages forbehold for ændringer i programmet, hvis der af hensyn til dyrene ikke er adgang til de planlagte stalde den pågældende dag.

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.