Mærk ulvene pusle om jer om natten, mens I sover i deres anlæg, og tag resten af lerjskolen på GIVSKUD ZOO - HOSTEL.

Lejrskole hos ulvene og os

Få en helt særlig lejrskole, som I husker længe. Mærk ulvene pusle om jer en nat, mens I sover i deres anlæg, og hold resten af lejrskolen på komfortable og billige værelser her hos os. I vågner op til ulvehyl alle dage. I kan også kombinere døgn på GIVSKUD ZOO - HOSTEL med dage i zoos afrikanske teltlejr og sove tæt på gnuer. Under begge ophold i GIVSKUD ZOO er undervisning inkluderet.

Sov primitivt hos ulvene og komfortabelt på GIVSKUD ZOO - HOSTEL

På en nat i ulveanlægget bliver I tætte naboer med ulveflokken.

I sover i egen sovepose på den overdækkede veranda, hvor I kan se ulvene hele natten, eller i anlæggets bjælkehytter, hvor I kan høre dem pusle rundt. Aftensmad og morgenmad kan I lave over bål eller en gasgril, og tandbørstning foregår i en af ​​parkens toiletbygninger. Bemærk at gruppen minimum skal bestå af 20 personer for at en ulvenat kan bookes.

Når den primitive del bliver nok, venter de lune senge,
hyggelige værelser, velindrettede badeværelser og de mange aktivitetsrum på jer på GIVSKUD ZOO - HOSTEL. På GIVSKUD ZOO - HOSTEL er forplejning inkluderet i opholdet.  

 

BOOK EN KOMBI-LEJRSKOLE MED EN NAT I ZOO
OG ET OPHOLD PÅ GIVSKUD ZOO - HOSTEL

 

Sov som i Afrika i telt tæt på gnuer og slut af med dage på GIVSKUD ZOO - HOSTEL

I kan også kombinerer de komfortable døgn på GIVSKUD ZOO - HOSTEL med et eller flere nætter i GIVSKUD ZOOs Boma. I den sover I som i Afrika, tæt på savannen. Boma-lejren består af 3 telte med plads til 10 personer, et telt med 4 sengepladser, en provianthytte og en bålplads. Her sover og vågner I til lyden af parkens dyr. 

I kan bestille lige så mange nætter og dage, som I har brug for. Dog min. en nat hos ulvene eller i Bomaen og en nat på GIVSKUD ZOO - HOSTEL. 

Fordele i GIVSKUD ZOO under jeres kombinerede ophold

1) I har fri adgang i zoo under hele opholdet. Når I er på GIVSKUD ZOO - HOSTEL kan I kun besøge zoo i åbningstiden.

2 I forbindelse med opholdet i ulveanlægget har i 2 timers undervisning inkluderet. Her får en indsigt i livet som ulv. Under jeres Boma-ophold har I to undervisningsforløb med staldbesøg inkluderet. Her er et spændende program at vælge mellem.

3) Flere undervisningstimer kan tilkøbes, der er frit valg i hele undervisningsprogrammet.

 

 


Isis.org Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner